Af Jacob Mark - 12/03-15 14:06; Opdateret: 12/03-15 16:07

Sheila mødte blotter i toget: - Han onanerede foran migSheila mødte blotter i toget: - Han onanerede foran mig

Politiet oplever en stigning i antallet af anmeldelser om blotteri. Men mange kvinder anmelder aldrig deres møde med en blotter.

Bildstrecke im Grossformat »

Det starter som en helt almindelig togtur mod København for den 22-årige socialvidenskab-studerende Sheila Rasmussen, da hun en sen aften skal hjem fra studiet på Roskilde Universitet.

Der er kun en anden i kupéen – en ung mand på hendes alder. Hendes telefon er gået ud, så hun får lov til at låne hans. Men pludselig tager situationen en uventet drejning.

– Da jeg vil aflevere telefonen tilbage, så sidder han med åbne bukser og kigger på mig. Han havde pludselig sin penis fremme, og var i fuld gang med at rive sig i den. Jeg var helt i chok, for dér gik det op for mig, at han jo onanerede foran mig, fortæller Sheila Rasmussen, der stadig er rystet over, hvad der skete en aften i maj måned sidste år.

Mange anmelder aldrig
Der var mange, som oplevede det samme som Sheila Rasmussen sidste år. I 2014 modtog politiet 448 anmeldelser om blufærdighedskrænkelser ved blotteri, viser tal fra Danmarks Statistik.

Tallet kan dog sagtens være højere, da mange ikke aldrig anmelder blotteri, forklarer Rannva Thomsen, der er ansat ved Det Kriminalpræventive Råd.

– Det er jo typisk fremmede, der blotter sig, og derfor er der nok nogle, der tænker, at det ikke nytter noget at anmelde episoden, fordi det alligevel ikke kan opklares. Andre anser nok blotteri som en rimelig ubetydelig begivenhed, der ikke er så alvorlig.

LÆS OGSÅ: Snedig 82-årig kvinde skræmmer blotter væk

Fortryder, at hun ikke anmeldte ham
Sheila Rasmussen anmeldte heller aldrig episoden til politiet, og først i dag vil hun stå frem og fortælle, hvad der skete.

- Jeg anmeldte ham aldrig, for jeg tænkte, at han ikke havde gjort mig noget fysisk. Efterfølgende tænkte jeg på, om han nu ville gøre det igen mod andre end mig, og hvordan en yngre person end mig ville blive mærket af det. Det havde jeg det dårligt med, siger hun.

Artiklen er lavet i samarbejde med journaliststuderende fra Roskilde Universitet.

LÆS OGSÅ: Jagt på blotter giver pote: 44-årig mand anholdt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress