Af - 25/10-16 04:00; Opdateret: 25/10-16 12:43

Omskar drenge i beskidt lokale og på køkkenbordeOmskar drenge i beskidt lokale og på køkkenborde

Fynsk læge fratages retten til at omskære børn efter myndigheder undersøgte uregistreret klinik i Aarhus, der var beskidt og hvor børn blev opereret med defekt udstyr

storybild

En fynsk kirurg er frataget retten til at omskære drenge efter inspektion i hans klinik i Aarhus, der var møgbeskidt. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2014) (Billede: bax Lindhardt)

Danmark nok mest aktive omskæringslægen, Said El-Batran fra Odense, er blevet frataget retten til at skære forhuden af små drenge.

Det er første gang Styrelsen for Patientsikkerhed har lavet sådant et indgreb mod en læge. Said El-Batran har tidligere måtte stoppe som overlæge på Aabenraa Sygehus i 2011 efter fire klagesager mod ham - i dag er det på ti år kommet op på 16 sager og to politianmeldelser.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

“Det er ganske forfærdeligt. Jeg kan ikke forstå, at han lovligt har kunnet operere små drenges kønsorganer så mange år,” siger formand for FOlketingets Sundhedsudvalg, Liselott Blixt, DF.

Vi har fået aktindsigt i en “Høring over virksomhedsindskrænkning” fra 14. oktober mod lægen, der viser at styrelsen allerede i juli 2006 fik den første indberetning efter en dreng var indlagt på hospital efter en omskæring.

Efter metroxpress i sommer tog sagen op havde man han i september lægen inde til et møde - her fortalte han, at han ud over klinikken Den Velgørende Assistent i Vollsmose havde en uregistreret klinik i butikscenteret CityVest Aarhus. En inspektion her 3. Oktober viste:

LÆS OGSÅ: Forskere foreslår utraditionelt våben i kamp mod omskæring

“Klinikken fremstod uhygiejnisk med snavset operationsleje.. det blev konstateret, at der ikke var håndvask eller anden form for rindende vand installeret. Der var desuden defekt diatermiudstyr. Ydermere blev det konstateret, at du opbevarede journalmateriale alene på din mobiltelefon,” lyder afgørelsen.

Metroxpress har også fået aktindsigt i klagesager mod lægen helt tilbage fra 2006 og frem, der viser at han både i 2012, 2013, 2015 var indberettet af henholdsvis kommuner og læger i Esbjerg, Viborg og Kerteminde for at have omskåret små børn direkte på folks spisebord.

LÆS OGSÅ: Imam i Skandinaviens største moské: Omskæring er som vaccine

“Drengen var omskåret i hjemmet den 25/6 af læge “Said Ahmed El-Batran fra Vollsmose Klinikken. Drengen har efter indgrebet ikke fået smertestillende medicin. Drengen blev indlagt efter at have blødt 4-5 timer. Drengen var grædende og bange,” lyder underretningen fra Esbjerg Kommune om en ti årig dreng fra 2012.

Til et møde hos Sundhedsstyrelsen i november 2013 oplyser lægen, at han foretager “omkring 600 rituelle omskæringer årligt” og han lovede fremover kun at omskære i sin klinik.

I 2015 modtager man dog to anmeldelser mere om hjemmeomskæringer.

Afdelingslæge på Hvidovre Sygehus, Søren Mehl Knudsen, kalder det uacceptabelt, at det har taget så længe før man greb ind_

“I det mindste bør der også være lovkrav om, at operationer ikke må foregå i private hjem, men bør foregå under hygiejniske forhold i en klinik. Hele omskæringsområdet sejler fuldstændig,” siger han.

Da metroxpress kontaktede Said El-Batran i går valgte han at smække røret på.


LÆS OGSÅ: Ni ud af ti danskere vil forbyde rituel omskæring af drengebørn

LÆS OGSÅ: Forening hængte omskæringsoffer ud: Nu tager de afstand fra sig selv

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress