Af - 17/09-16 08:03; Opdateret: 27/09-16 12:53

Efter afsløringer om Gudsmænd: Frikirkernes øverste leder går afEfter afsløringer om Gudsmænd: Frikirkernes øverste leder går af

Landets øverste frikirkeleder, Lars Bo Olesen, trækker sig som formand for de danske frikirker

storybild

Forbindelsen til Evangelist-prædikanten, Christian Hedegaard, som her ses gøre sig klar til kamp mod Islam i 2002, har nu fået frikirkernes øverste leder til at trække sig. (Billede: SØren Bidstrup)

Efter den seneste tids afsløringer i metroxpress, hvor anklager om misbrug i en række religiøse frikirkemiljøer er kommet frem, har lederen af Frikirkenet, der er en sammenslutning af landets frikirker, valgt at trække sig fra sin post.

LÆS OGSÅ: En kirkeleders bekendelser: - Ja, vi havde sex. Undskyld

Beslutningen sker idet han har været for tæt tilknyttet et af de mest omstridte miljøer - Evangelist - og kirkens leder Christian Hedegaard.

- Jeg har besøgt Christian Hedegaard og hans arbejde i Florida ved to anledninger. I forbindelse med disse to besøg sagde jeg ja til at prædike i Christian Hedegaards menighed. På efterkant kan jeg se, at det var en forkert beslutning, da den skaber usikkerhed om FrikirkeNets afstandtagen til Evangelist og andre sekteriske, kristne grupper. På den baggrund trækker jeg mig som formand for FrikirkeNet, skriver Lars Bo Olesen på Frikirkenets hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Dæmonuddrivelser og Gudsmænd på skoleskemaet: 'Folk stod og brækkede sig i spande'

Metroxpress har gennem de seneste dage - uden held - forsøgt at få Lars Bo Olesen i tale. Vi ville gerne have spurgt ham, hvorfor han ved flere lejligheder har besøgt den omstridte prædikant, Christian Hedegaard, der bl.a. er dømt for kvaksalveri og anklages for at have dækket over seksuelle overgreb.

Ifølge metroxpress' oplysninger skulle han have prædiket i Christian Hedegaards kirke i Florida så sent som 13. marts i år.

Frikirkenet har konstitueret den tidligere talsmand, Tonny Jacobsen, som ny leder.

Genmæle: Den tværkirkelige organisation Evangelist ønsker et genmæle.
Den oplyser, at organisationen og dets prædikant Christian Hedegaard aldrig har erklæret sig klar til kamp mod islam, som det ellers fremgår i den tilhørende billedtekst til arkivfotos taget i 2002, som metroxpress har viderebragt den 6. og 17. september. Evangelist understreger, at organisationen aldrig har erklæret sig klar til kamp mod islam.
Evangelist mener ligeledes ikke, at den Evangelist-leder benævnt ' Søren', som er stået frem i metroxpress og har fortalt om misbrug, bør benævnes kirkeleder. Han var leder i den tværkirkelige organisation, men var ikke en åndelig leder.
Af hensyn til mandens anonymitet kan metroxpress ikke komme hans præcise lederrolle nærmere.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress