Af - 24/08-15 08:51; Opdateret: 24/08-15 09:48

Josefine huskede først voldtægten tre uger efterJosefine huskede først voldtægten tre uger efter

22-årige Josefine anmeldte i 2013 en dobbelt voldtægt, men politiet i København kunne ikke samle nok beviser til at rejse en sigtelse. Det har ændret Josefines liv.

Bildstrecke im Grossformat »

Metroxpress sætter fokus på voldtægt, hvor #kun1af60 voldtægter fører til dom. Klik videre for at se flere citater fra artikelserien.

Hun husker i små glimt. Som hvis et kamera kun bliver sat til at optage i få sekunder ad gangen. Hun fortæller her metroxpress om en nat i 2013, som ledte til, at hun anmeldte en voldtægt til Københavns Politi.

Det er først i februar på et diskotek i Berlin. Her møder hun to mænd, som hun mener, putter stoffer i hendes drink, uden hun ved det. Derfor er der mange ting, hun ikke husker. Men hun er helt sikker på, at hun fik stoffer.

Hun har selv taget kontakt til de to mænd, for hun synes, den ene er attraktiv.

- Jeg får en Piña Colada. “It’s Magic,” siger han og rører rundt, til den bliver blå, forklarer hun til metroxpress.

Hun føler sig dum, fordi hun ikke vidste, at det var sådan, drinken normalt ser ud. Sådan står der i politirapporten. Men i dag ved hun, at det normalt heller ikke er sådan farven er, og det er der, hun tror, hun får stofferne.

LÆS OGSÅ: Efter voldtægt: Politiet overtalte mig til at droppe sag

Hun husker, hun bider i den pik, hun får stoppet i munden, at de to mænd skændes og kalder hende “luder.” Hun husker, at hun alligevel er interesseret i den ene, og at hun får mønter i røven.

Jeg forstår godt, at man tænker: Er det rigtigt? Men jeg får normalt ikke hverken mønter eller blå mærker af at være sammen med folk, siger hun.

De blå mærker har hendes mor, Merete, set lige da, hun kom hjem, og før Josefine husker, hvad der er sket.

- Hun sagde, at hun vist havde haft en lidt vild tur i byen, siger Merete til metroxpress.

Overgrebet foregår først på baren. Josefine husker, at hun har skubbet fra sig. Men også, at hun selv har hjulpet med at tage bukserne af.

I politirapporten har politiassistenten noteret, at Josefine ikke kan huske, at der er sket noget seksuelt. Men at det er hendes fornemmelse.

Det frustrerer tydeligvis Josefine, at hun husker så lidt og ikke forstår sin opførsel den nat.

- Hvorfor blev jeg sammen med én, der kaldte mig luder? spørger hun.

Hun tager med den ene hjem i en taxa. På vejen ud til bilen spørger en pige, om hun har brug for hjælp ligesom taxachaufføren siger, at han er en skidt fyr at være sammen med. Dem reagerer hun ikke på.

Tre uger efter voldtægten får hun flashbacks. Det er først der, hun forstår, hvad der er sket. Det fremgår af de mails, hun bagefter skriver med en af mændene og af referatet af anmeldelsen, som hun har indgivet på Bellahøj Politistation.

LÆS OGSÅ: Politiet har gemt 550 anmeldte sexforbrydelser

Mailkorrespondancen er temmelig væsentlig for sagens udfald. Først er tonen nemlig venlig. Hun har stadig den opfattelse, at det var en hyggelig aften, og at hun vil gerne se ham igen. Men da hun begynder at huske, hvad der er sket, begynder hun også at konfrontere ham med det. Hun spørger, hvad der er sket og undskylder også sin egen opførsel.

Han svarer høfligt - men også, at han ikke håber, hun tror, han er “en eller anden psykopat.”

I den sidste mail, hun sender, står der: “Jeg ved, hvad der skete.”

Det er blandt andet de mails, som gør sagen umulig at løfte for politiet. Og så det, at der gik for lang tid, før Josefine gik til politiet.

Sådan siger Helle Just Krag, advokaturchef ved Advokatur Bellahøj¨.

- Der kan godt gå tid, før man får flashbacks, og det er der ikke nogen, der kan gøre for. Og så har man kun de efterforskningsmæssige muligheder, der er tilbage, når man kommer og henvender sig til politiet, siger hun til metroxpress.

Og det er i Josefines tilfælde ikke ret mange. De blå mærker er væk og hendes hud vasket ren.

Men der er jo også overvågningsvideoerne fra baren. Politiet skrev til baren, som oplyste, at optagelserne fra den aften stadig burde være der.

Men de bliver aldrig hentet ind, for de vil ikke bevise noget, siger advokaturchefen.

- Så længe der ikke er nogen, der benægter, at de mødtes på baren på det tidspunkt, kan videoen nemlig ikke bruges til at bevise, at der er tale om en voldtægt, lyder det.

Vi skal bevise det, hævet over enhver rimelig tvivl. Men man kan ikke bevise, at hun har fået stoffer, eller at han har vidst, at hun ikke ville.

- Men det betyder ikke, at man siger, anmelder lyver, siger Helle Just Krag.

Kunne man have testet for stoffer i Josefines hårstrå?

Muligvis, lyder svaret.

Men i den periode tog Josefine antidepressiv medicin. Og det ville gøre en test for andre stoffer i håret vanskelig.

Josefine har forgæves klaget over, at efterforskningen er lukket og henlagt som et såkaldt undersøgelsesnummer, som metroxpress flere gange har beskrevet. Men hver gang har myndighederne fastholdt at lukke efterforskningen.

Det har været en traumatisk oplevelse, som ifølge Josefine er blevet forstærket af, at politiet ikke kan opklare det.

- Jeg troede, at blev man voldtaget, blev det opklaret, siger nu 25-årige Josefine.

I dag forstår hun nu godt, at sagen ikke kom ret langt hos politiet.

Men nogle gange synes jeg, det er unfair, at min sag er droppet bare fordi, den er svær.

Sagen har haft store psykiske konsekvenser for Josefine. Hun fortæller om en ny generel mistillid til andre, om at være paranoid og at hun har fået et stort behov for at dokumentere ting.

- Jeg har fået vendt op og ned på det, jeg troede var det gode og det onde, siger hun til metroxpress.

Og det har fyldt meget i familien.

- De sidste to år har været en barsk oplevelse, og det har været barskt at se i øjnene, at ens datter har ændret sig, siger hendes mor Merete.

LÆS OGSÅ: Søren Pind vil have flere til at anmelde voldtægt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress