Af - 25/11-15 17:31

Jysk Burger King lukker efter shitstormJysk Burger King lukker efter shitstorm

Det er slut med whoppere for de besøgende i Kolding Storcenter. Indkøbscentrets Burger King er nemlig midlertidigt lukket ned.

Bildstrecke im Grossformat »

Her kan man se eksmpler fra shitstormen mod restauranten i september.

En omstridt Burger King-restaurant er midlertidigt lukket ned i Kolding Storcenter. Det sker i kølvandet på en massiv shitstorm og flere beretninger om forfærdelige forhold for de ansatte.Det skriver Ugeavisen Kolding onsdag eftermiddag.

I september blev restauranten udsat for en massiv shitstorm på de sociale medier, hvor både kunder og ansatte klagede over dårlige forhold og en modbydelig tone på fastfood-restauranten.

SE EKSEMPLER I TOPPEN AF ARTIKLEN.

LÆS OGSÅ: Ansat på Burger King: Jeg brød sammen foran kunderne

Lukningen er bekræftet fra hovedkontoret overfor lokalavisen, men fastfood-bossen vil dog hverken be- eller afkræfte, at lukningen har forbindelse til shitstormen fra september.

- Jeg har lige talt med landechefen for Burger King, og vi har desværre ikke mulighed for at kommentere på lukningen pt. - andet end at den er midlertidigt lukket, skriver Burger Kings pressekontakt, Patricia Wilson, til Ugeavisen Kolding.

Flere tidligere ansatte på restauranten beretter om et horribelt psykisk arbejdsmiljø overfor metroxpress. Noget, der har stået på over flere år.

En af dem var 21-årige Christina Pedersen,der startede på stedet, da hun var 17 år gammel.

LÆS OGSÅ: Burger King i kæmpe shitstorm

- Det føltes som om, at jeg gjorde alt forkert, når jeg var på arbejde. Lederen var konstant efter en. Hun råbte og skreg, hvis man gjorde det mindste forkert - og man blev ydmyget foran både kunder og personale. Jeg kunne mærke, at det tog meget hårdt på mig psykisk, fortæller hun til metroxpress.

Burger King svarede dengang på kritikken fra kunder og tidligere ansatte via e-mail. Markedchef Sofie Navardsen skrev på mail:

"Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Burger King beklager og tager stærk afstand fra den hårde tone blandt ansatte på restauranten i Kolding Storcenter. Det er på ingen måder acceptabelt eller normal praksis, hverken over for kunder eller medarbejdere."

LÆS OGSÅ: McDonald's og Burger King i Facebook-krig: Se de sjove kommentarer

"Derfor har vi også taget kontakt til den pågældende restaurationschef, og har en dialog kørende om de uacceptable forhold", skriver presseafdelingen på vegne af markedschefen for Burger King Danmark.

LÆS OGSÅ: Fastfoodgiganter klar til priskrig

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress