Af Ritzau - 26/09-16 17:34

Dyrelivet i Øresund er eksploderet efter varmerekorderDyrelivet i Øresund er eksploderet efter varmerekorder

Der har aldrig været så mange ansjoser og makreller i Øresund, som der er nu, lyder det fra Øresundsakvariet.

storybild

Efter sommerens høje temperaturer er dyrelivet i Øresund eksploderet. Det er fantastisk, lyder det fra Jens P. Jeppesen, havbiolog og akvariechef hos Øresundsakvariet på Københavns Universitet. (Billede: Free/Colourbox)

Det vrimler med dyr i Øresund efter sensommerens høje temperaturer. Det er helt vildt, lyder det fra Jens P. Jeppesen, havbiolog og akvariechef hos Øresundsakvariet på Københavns Universitet.

- Der aldrig været så stor en andel af ansjoser, sild og makreller, som der er nu. Det er fantastisk. Det har været et godt år for dyrelivet i havet på alle måder.

- I de 30 år jeg har været havbiolog på Øresund, har jeg aldrig oplevet noget lignende, siger han.

Forklaringen på den enorme forøgelse af dyrelivet i Øresund hænger sammen med sensommerens varmerekorder. De varme temperaturer bidrager til alt dyreliv i Øresund, forklarer professoren.

- Store mængder plankton har gjort, at ansjosen har fundet vej til Danmark. Den bor her ikke normalt, men den er her i helt enorme mængder.

Det er normalt, at dyreaktiviteten i Øresund boomer i sensommermåneder. Men i år er et særsyn. Produktiviteten er ekstrem høj, fordi vandet er blevet varmet godt op, lyder det fra professoren.

- Øresund er meget speciel blandt andet på grund af de strømme, der er i vandet. Det og den enorme varme har gjort noget fantastisk i forhold til dyrelivet.

- Min favorit er den blåfinnede kæmpetun, der har fundet hjem efter mange år, siger han.

Men det er ikke kun de nye gæster, der svømmer rundt i Øresund, som gør sig bemærket. Noget af det mest påfaldende er den store bestanddel af makrel, der huserer Øresund for tiden.

- Det er virkelig et særsyn. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Makrellen er en hjemmehørende art, som har vist massiv fremgang de sidste par år, men i år er antallet eksploderet.

- Rekorden for den største makrel er netop blevet slået. Den vejede tre kilo. Det var en ordentlig krabat, siger Jens P. Jeppesen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress