Af Lars Dinesen - 25/03-15 07:15

Motorcyklist dræbt i sammenstød med havareret busMotorcyklist dræbt i sammenstød med havareret bus

40-årig mand fra Greve kørte ind i bus, der ventede på at blive bugseret væk.

En 40-årig motorcyklist fra Greve er tirsdag aften omkommet efter en færdselsulykke ved indkøbscentret Waves i Greve. Manden påkørte en holdende bus. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Motorcyklisten, der bar hjelm, blev svært skadet ved sammenstødet. Han blev med ambulancehelikopter fløjet til Rigshospitalet, hvor han klokken 23.15 afgik ved døden.

Årsagen til ulykken kendes endnu ikke. Et vidne hørte påkørslen, men så den ikke. Bussen, som motorcyklisten kørte ind i, var gået i stykker og ventede på at blive bugseret væk.

LÆS OGSÅ: Malmø: Ung mand dræbt af flere skud

- Bussen holdt ud for et stoppested - under et tændt gadelampe - men i første vognbane, oplyser politiet.

Der var hverken chauffør eller passagerer i bussen, da ulykken skete. Motorcyklisten var ikke påvirket af spiritus, skønner politiet, som har begæret et retslægeligt ligsyn.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Hvid maske fælder mulig serierøver på Fyn

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress