Af Bo Norström Weile - 24/08-15 06:59

Slut med sol og sommer: DMI lover regn og tordenSlut med sol og sommer: DMI lover regn og torden

Der er risiko for både regn- og tordenbyger i en uge, hvor vejret bliver bedst på Bornholm.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Kalenderens sidste sommeruge kommer langt fra til at ligne det solrige vejr, der har præget Danmark den seneste uges tid.

- Det flotte sommervejr er slut. Vejret slår om og bliver ustadigt ugen over. Det eneste, der er sikkert, er, at det bliver ustadigt og køligere. Typisk får vi omkring 20 grader, skyer og regn, siger Frank Nielsen, vagthavende meteorolog hos DMI.

LÆS OGSÅ: Juli var en historisk varm måned

Der kan dog være store lokale og regionale forskelle på, hvordan vejret udarter sig, men ifølge DMI's prognoser ser Bornholm ud til at få flest solskinstimer i indeværende uge. Dermed fortsætter denne sommers tendens, hvor øen har levet op til sit kælenavn, Solskinsøen.

Allerede mandag aften kan det første uvejr dog ramme landet med en god portion regn og lokalt også med torden.

I løbet af ugen skal der dog nok komme mulighed for at nyde solen.

- Det er ikke sådan, at det kommer til at regne hele tiden. Der vil også være sol engang imellem, men det er ikke til at sige præcist hvornår og hvor meget. Det rykker sig hele tiden, så man skal tage det fra dag til dag, fortæller Frank Nielsen.

LÆS OGSÅ: DMI: Glem regnen – så god bliver sommeren i august

Umiddelbart er der ikke udsigt til regnbyger i skybrudsklassen - 15 millimeter på under en halv time - men der kan komme dage, hvor der falder 10-20 millimeter fordelt ud over flere timer, lyder det fra DMI.

- Nogle døgn kan der godt komme pæne mængder regn - også mere end 20 millimeter. Det skal nok kunne give problemer for høstfolket, lyder det fra Frank Nielsen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress