Af Lars Dinesen - 11/05-15 19:24

Venstre afviser kalkunjagt på ThorningVenstre afviser kalkunjagt på Thorning

Det er OK og ikke jagt på nemme mål, når opposition jager Thorning i terrorsag, mener Venstres retsordfører.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Dresling Jens)

Venstre går ikke på kalkunjagt efter statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ved at kræve hende i samråd i Folketingets retsudvalg om, at hun gav forkerte oplysninger om terrorangrebet i København 14. februar på et internationalt pressemøde to dage senere.

Det siger Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, efter at Thorning i sit brev til Retsudvalget afviser at komme i samråd. Det skal klares af justitsminister Mette Frederiksen (S).

- Det er et politisk valg, statsministeren træffer. Når det er belejligt, vælger hun de belejlige argumenter. Hun kunne have sagt det samme i Christiania-sagen (om justitsminister Morten Bødskov, red.), hvor hun var i samråd, siger Karsten Lauritzen.

Thorning fastslog 16. februar 2015, at politiet straks skærpede sikkerheden ved den jødiske synagoge i København efter Omar Abdel Hamid el-Husseins terrorangreb mod et møde i Krudttønden.

LÆS OGSÅ: Thorning: Jeg blev fejlinformeret om terror

Helle Thorning-Schmidt henviser til en "helt fast praksis" om, at den ansvarlige minister besvarer Folketingets spørgsmål. Det forklarede daværende justitsminister Lars Barfoed (K) detaljeret i marts 2010 til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, siger hun.

- Statsministeren sidder som ansvarlig for regeringen. Hun har givet faktuelt forkerte oplysninger til den internationale presse. Det ville klæde statsministeren at komme og forklare Folketinget, siger Karsten Lauritzen.

Spørgsmål: - Er du og andre borgerlige retsordførere på kalkunjagt?

LÆS OGSÅ: Officielt: Politiet får 150 millioner i kamp mod terror

- Det kan man godt anklage os for. Men statsministeren har sagt noget forkert, når Danmark har været udsat for et terrorattentat. Vi har før diskuteret, om regeringen løfter sikkerheden for det jødiske samfund på betryggende vis, siger Karsten Lauritzen.

- Det har regeringen og myndighederne ikke gjort, når der går fire timer, inden der er bevogtning. Regeringen har selv sagt, at det er forkert.

LÆS OGSÅ: Terror: Omar droppede kontrol uden konsekvenser

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress