14/12-15 16:01; Opdateret: 14/12-15 16:27

Fra februar skal betjente bære numre på skulderenFra februar skal betjente bære numre på skulderen

Fra næste år kan politifolk identificeres via et markeringsnummer.

storybild

Arkivfoto (Billede: Lehmann Martin)

Fra 1. februar næste år bliver det muligt at identificere politifolk, når betjentene skal bære et markeringsnummer. Det består af et bogstav og fire tal, som skal sidde på betjentenes højre skulder, skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Idéen til at give hver betjent et nummer bunder i, at flere klagesager over politiet igennem tiden er strandet, fordi det ikke har været muligt at identificere de involverede betjente.

I oktober sidste år udarbejdede Rigspolitiet og Politiforbundet en model for markeringen af uniformerne, og det er den model, der nu indføres.

Ved den lejlighed understregede Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, at han havde været sat på en bunden opgave, idet idéen om markeringsnumre ikke er groet i Politiforbundets have.

Betjentens anke gik på, at markeringsnumre kunne øge den enkelte betjents risiko for at blive udsat for chikane.

Ifølge rapporten fra Politiforbundet og Rigspolitiet viser udenlandske erfaringer, at betjente ikke oplever mere chikane, efter at de er begyndt at bære numre.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress