Af - 02/06-16 21:26

Aggressivt tiggeriforsøg på motorvej: Romaer krævede penge af billistAggressivt tiggeriforsøg på motorvej: Romaer krævede penge af billist

I weekenden forsøgte en gruppe romaer på aggressiv vis at få en mandlig billist til at give dem penge. Sydøstjyllands Politi advarer mod at holde ind.

storybild

Arkivfoto (Billede: Scanpix)

En mand blev i weekenden antastet af en gruppe romaer, der prøvede at få ham til at give dem penge til benzin, efter at de fik ham til at holde ind på motorvejen, skriver Lokalavisen.dk.

LÆS OGSÅ: Halvdelen af svenskerne vil have forbud mod tiggere

Sydøstjyllands Politi har gennem en periode advaret mod romaer, der på forskellige måder forsøger at lokke penge fra billister på motorvejen.

Men i forbindelse med weekendens episode, der udspillede sig på E45 ved Hylkedal syd for Kolding, var romaerne mere aggressive end sædvanligt, fortæller Verner Pedersen fra Østjyllands Politi, der er stationsleder i Kolding.

- Han kører på motorvejen, og så er der nogen i en mørk bil, der febrilsk giver tegn til ham om, at han skal standse. Så holder han ind og får meget bestemt besked på, at han skal følge med hen til den nærmeste rasteplads, siger han til Metroxpress og fortsætter:

- De forklarer på en meget aggressiv måde, at de vil have, at han skal give dem penge til benzin. Men han kører så bare videre forbi rastepladsen og ringer til politiet i stedet.

LÆS OGSÅ: Politiet anholder ti rumænere for tiggeri ved Randers

Verner Pedersen forklarer, at de kriminelle har flere metoder til at lokke penge fra billister på motorvejen.

- Vi får utroligt mange henvendelser fra om, at nogen står på motorvejen og forsøger at få folk til at standse. Derefter prøver de at franarre dem penge med forskellige løgnehistorier. For eksempel kan de fortælle, at de har brug for penge, fordi de er på forretningsrejse og har fået stjålet deres kreditkort på vej til et vigtigt møde, siger han.

Hvis man oplever noget lignende, bør man straks kontakte politiet, lyder anbefalingen fra stationslederen.

- Selvfølgelig hjælper vi hinanden, hvis der er behov for det. Og det er jo det, der bliver udnyttet her. Hvis man kan se, at der foregår noget kriminelt, bør man køre videre og ringe til politiet, siger Verner Pedersen og understreger, at det er forbudt at standse på motorvejen uden grund.

LÆS OGSÅ: DF efterlyser strengere straffe til tiggere

LÆS OGSÅ: Regeringen vil slå hårdt ned på udenlandske tiggere

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress