Af - 20/10-15 16:30

Forsvaret i dyrt post-ups: Glemte link og fik kæmpe ekstraregningForsvaret i dyrt post-ups: Glemte link og fik kæmpe ekstraregning

Et digitalt brev til 30.000 danske veteraner blev sendt dobbelt, fordi Forsvaret glemte at sætte et link ind i brevet.

storybild

Der er kommet en ny medalje i rækken. Forsvarets medalje for international tjeneste tildeles godt 30.000 veteraner.

I september sendte Forsvaret et digitalt brev til de godt 30.000 danske veteraner, som har været på internationale missioner mellem 1948 og 2009. De får nemlig alle en helt ny medalje, for at anerkende deres indsats for Danmark.

Brevet blev sendt til veteranernes e-boks, og det kostede Forsvaret 79.000 kroner. I brevet var der en henvisning - eller et såkaldt hyperlink - til en hjemmeside, hvor de kunne tilmelde sig selv overrækkelsen. Men linket virkede ikke.

LÆS OGSÅ: Danske officerer er glade for erfaren politiker i spidsen

Der stod blot “www. Medalje Udlevering” uden noget dybt link, som kunne lede de interesserede veteraner ind på hjemmesiden, så de kunne tilmelde sig medaljeceremonien.

Derfor måtte forsvaret sende endnu et brev til de 30.000 veteraner og endnu engang hoste op med 79.000 kroner. Det viser en aktindsigt, som metroxpress har fået.

Dermed blev brevet altså dobbelt så dyrt på grund af en lille teknisk fejl og kostede Forsvaret samlet 158.000 kroner for e-boksforsendelserne.

LÆS OGSÅ: Forsvarschef erkender problemer med utilfredse soldater

I aktindsigten kalder Forsvarets Personelstyrelse det en beklagelig fejl og forklarer:

- Der var sket en fejl i den elektroniske filkonvertering fra Word til PDF.

Her er linket til hjemmesiden.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress