Af - 22/02-16 06:41

Muslimsk friskole til unge piger: I må ikke have kæresterMuslimsk friskole til unge piger: I må ikke have kærester

Skolepsykolog på københavnsk privatskole, der modtager millioner i statsstøtte, fraråder eleverne at have kærester, fortæller hun til Radio24syv. Socialdemokraterne i København: Vanvittigt.

Bildstrecke im Grossformat »

Den muslimske privatskole Iqra på Nørrebro i København fraråder pigerne at have kærester. Det fortæller skolens psykolog Amina Djondjorova til Radio24syv.

- Det er et råd fra Gud, at man ikke må indgå i seksuelle relationer eller kæresteforholdsrelationer, udtaler hun til radiokanalen.

- Det at holde fast i de religiøse, islamiske forskrifter kan være svært i et samfund, hvor de (skolens elever, red.) ser, at andre omkring dem lever på en anden måde. Men ikke desto mindre prøver vi at sige til dem, at det er bedst at afholde sig fra at agere på en forelskelse, siger Amina Djondjorova videre til Radio24syv.

LÆS OGSÅ: 14-årige Lærke: - Stop med at dele nøgenfotos af mig

- Vi kan ikke stoppe forelskelsen - det er naturligt. Men man skal ikke prøve at udvikle den til et fysisk forhold, hvis der ikke først er udsigt til et ægteskab, forklarer skolepsykologen, der i overensstemmelse med skolens ledelse rågiver børnene til at følge Allahs råd i kærlighedsspørgsmål.

Udmeldingerne falder ikke i god jord hos Lars Aslan Rasmussen, politisk ordfører for Socialdemokraterne i Københavns Borgerrepræsentation:

- Man skulle helt klart fjerne støtten fra en skole, hvor psykologerne ikke kan finde ud af at være psykologer, men tværtimod leger imamer i stedet for, siger han.

LÆS OGSÅ: TV: Yahya Hassan lægger sin dødskørsel på Facebook

- Jeg håber, at Undervisningsministeriet vil tage det meget alvorligt. Langt det meste af skolens tilskud er dækket af danske skatteydere, så selvfølgelig skal det have konsekvenser, tilføjer Lars Aslan Rasmussen, der betegner skolepsykologens udtalelser som "vanvittige".

Den muslimske privatskole Iqra fik knap 18,5 millioner kroner i statsstøtte sidste år.

LÆS OGSÅ: Midtjyde dømt for racisme på Facebook

LÆS OGSÅ: Mænd til 14-årige barnebrude skal meldes for pædofili

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress