Af - 05/03-15 23:15; Opdateret: 06/03-15 08:43

Studerende i panik: Skal vi betale vores SU tilbage?!Studerende i panik: Skal vi betale vores SU tilbage?!

Hidtil ikke omtalt afgørelse fra Ankenævnet for SU betyder, at studerende på meritgivende praktikophold mister retten til SU, hvis praktikstedet har godtgjort den studerendes rejseomkostninger og lignende i forbindelse med praktikopholdet.

storybild

Studerende har ikke ret til SU, hvis de under et meritgivende praktikophold modtager økonomisk godtgørelse for eksempelvis rejseudgifter af deres praktiksted, viser afgørelse fra Ankenævnet for SU. (Billede: polfoto/arkiv)

Det er slut med at få SU, hvis man som studerende samtidig modtager godtgørelse for eksempelvis rejseomkostninger, kost og logi og lignende af sit praktiksted, når man tager et meritgivende praktikophold, for eksempel i en privat virksomhed eller på en dansk ambassade i udlandet.

LÆS OGSÅ: Studiereform spænder ben for unge iværksættere

Det har Ankenævnet for SU afgjort i en hidtil ikke omtalt sag fra juli sidste år. Sagen handler om en dansk studerende, som modtog knap 3.000 kroner om måneden under sit praktikophold på Novozymes Investment Co. i Beijing som godtgørelse for udgifter til husleje, transport og forplejning i praktikperioden. Men den går ikke, fastlår ankenævnet.

Selv om Novozymes Investment Co. opfatter beløbet som en godtgørelse for ekstraordinære omkostninger for den studerende, er det i SU-lovens forstand 'løn', og så er den studrende ikke SU-berettiget.

LÆS OGSÅ: Jonas skabte en million-forretning, mens han var på SU

Afgørelsen er ifølge fagforbundet Djøf, som organiserer jurister og økonomer, en 'bombe' under politikenes ambitioner om, at flere danske studerende skal i praktik og dygtiggøre sig i udlandet.

- Muligheden for at komme i praktik bliver jo reduceret radikalt, fordi det lige pludselig bliver et spørgsmål om, hvorvidt den studerende har råd. Det er helt absurd, og det er i direkte modstrid med de politiske signaler om, at flere danske studerende skal i praktik og gerne i udlandet, siger Wenche Marit Quist, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Djøf, og tilføjer, at det før afgørelsen var almindelig praksis, at studerende godt kunne modtage økonomisk godtgørelse fra deres praktksted, uden at miste retten til SU.

LÆS OGSÅ: Studerende: Vi har da penge nok!

For eksempel har Udenrigsministeriet typisk givet studerende på praktikophold på danske ambassader en godtgørelse på omkring 1.500-3.000 kroner om måneden, påpeger Djøf.

Siden Djøf i midten af denne uge informerede sine medlemmer om afgørelsen, er forbundets studeterrådgivning blevet bestormet med opkald og mails fra bekymrede studerende, som blandt andet vil have svar på, om de nu med tilbagevirkende kraft kan blive mødt med krav fra SU-styrelsen om at betale SU tilbage, fordi de lige som den studerende på Novozymes Investment Co har modtaget økonomisk godtgørelse fra deres praktiksted. Svaret fra Djøf er, at det 'håber de ikke'.

Også Dansk Erhverv er dybt bekymret over afgørelsen.

- Det vil sandsynligvis betyde, at færre studerende vil komme i praktik, siger uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Mette Fjord og tilføjer:

- Det vil vi være meget kede af, fordi koblingen mellem den teoretiske viden og den forretningsforståelse, den studerende får under et praktikophold, er afgørende for virksomhederne: 96 procent af vores medlemsvirksomheder svarede i en undersøgelse fra sommeren 2014, at det vigtigste parameter for at ansætte nyuddannede dimittender er, at de har været i praktik eller har haft et studierelevant arbejde. Det kan altså have altså stor betydning for de studerendes fremtidige karrieremuligheder det her.

LÆS OGSÅ: Pædagogstuderende vil hellere have SU end løn

Djøf har nu rettet henvendelse til uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) for at få hende til at ændre loven, siger Wenche Marit Quist:

- Vi er sådan set ikke uenige i den juridiske afgørelse fra ankenævnet, men vi tvivler stærkt på, at afgørelsen er i samklang med ministerens intentioner om, at flere studerende skal i praktik. Derfor har vi også en vis tiltro til, at ministeren er enig med os i, at loven skal rettes til, og at det skal ske ret hurtigt, fordi både de studerende og virksomhederne har brug for en hurtig afklaring.

Metroxpress havde ikke inden redaktionens deadline mulighed for at få kommentar fra ministeren.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress