Læger udskriver de farligste p-piller til hver tredje teenagerLæger udskriver de farligste p-piller til hver tredje teenager

Selv om Sundhedsstyrelsen siden 2012 har frarådet 3. og 4. generations p-piller til unge førstegangsbrugere, fortsætter lægerne med at udskrive dem i tusindvis. Professor opfordrer Sundhedsstyrelsen til at gribe ind.

storybild

(Billede: Polfoto)

Hver tredje teenagepige, der tager p-piller, får de farlige 3. og 4. generations p-piller, hvor risikoen for blodpropper er over dobbelt så stor som ved de ældre og mindre farlige generationer.

Det viser de seneste tal fra databasen Medstat. 31.000 piger under 20 år tog således de farligere p-piller i 2013. Det til trods for at Sundhedsstyrelsen har frarådet lægerne at give pillerne til førstegangsbrugere siden 2012.

- Alle kvinder som bruger de farligste 3. og 4. generationspiller bør skifte til de gamle 1. og 2. generationspiller med det samme, siger professor Øjvind Lidegaard, Rigshospitalet, og Danmarks førende ekspert på blodpropper og p-piller.

LÆS OGSÅ: Advarsel: Disse p-piller fordobler risikoen for blodpropper

Antallet af brugere af de farlige piller er faldet stødt gennem de seneste år, men det går alt for langsomt, mener Øjvind Lidegaard, som henviser til, at hans egne studier samt et helt nyt studie i British Medical Journal viser, at pillerne er farlige:

- Hvis alle skifter nu, vil vi i løbet af et år spare 200 danske kvinder for at få en blodprop og to af dem fra at dø af dem årligt. Hvis Sundhedsstyrelsen havde forlangt et skift i 2009, hvor vi advarede første gang ud fra nøjagtigt samme tal, som den nye undersøgelse indeholder, så kunne vi have sparet 2.000 danske kvinder for blodpropper og mindst 20 kvinder for at dø unødigt, siger han.

Sundhedsstyrelsen har dog ikke tænkt sig at ændre praksis, forklarer overlæge Doris Stenver:

- Vi har tydeliggjort, at der er let øget risiko med de nye piller. Og så er det op til lægerne at tage bestik af det. Vi er helt på linje med ham. Men vi vil ikke komme med en bombastisk melding om, at alle skal skifte.

LÆS OGSÅ: DERFOR skal du bruge kondom: Se 14-årig piges perfekte forklaring

Michael Dupont, næstformand i Lægeforeningen, forklarer, at lægerne ikke har tænkt sig at stoppe med at udskrive 3. generations p-piller, da Sundhedsstyrelsen ikke fraråder dem. Derfor er det op til en individuel vurdering.

- Hvis Sundhedsstyrelsen mente, at vi skulle holde fingrene væk, så ville vi gøre det. Men det er ikke tilfældet. Men jeg går da ud fra, der ikke er ret mange, der bliver nystartede med 3. eller 4. generation. Og hvis man fraviger at starte dem op i 2. generation, så skal der være nogle særlige grunde til, at man gør det.

Førstegangsbrugere skal så vidt muligt starte med 2. generation, da vi ved, at risikoen ved 3. generation er størst det første år. Vores bekymring er, at vi risikerer at gøre folk bange for at tage p-piller, hvis vi melder det for voldsomt ud, for det kan også have nogle alvorlige konsekvenser.

Doris Stenver, overlæge, Sundhedsstyrelsen

LÆS OGSÅ: Flere danskere får gonorré igen og igen

LÆS OGSÅ: P-piller øger risikoen for hjernesvulst

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress