Af - 18/11-15 21:00

Eksperter: Smartphones er skyld i at danske mænd får for lidt sexEksperter: Smartphones er skyld i at danske mænd får for lidt sex

Cirka halvdelen af danske mænd mener selv, at de får for lidt sex - også dem i parforhold. Men i stedet for at bebrejde partneren, så bør mændene skyde skylden på smartphonen - og dem selv, mener eksperter.

Bildstrecke im Grossformat »
Vær positiv, kærlig og venlig. Gem irritationen, glem dit underskud, og at du føler sig afvist og forsømt. Gør i stedet en kærlig handling, som at lave mad, tilbyde en kop kaffe, eller spørg om I skal lave noget i fællesskab. Sørg for at gøre noget positivt for kærligheden, da det er godt for forholdet. Når man giver kærlighed til andre, giver man også noget til sig selv samtidig. Kilde: Parterapeut Martin Østergaard. Lad være med at snakke om, at du får for lidt sex. Det kan hurtigt give en dårlig stemning. Så hellere gå i dialog om, hvad der kan være grunden til, at du får for lidt sex. Sådan forklarer parterapeut Martin Østergaard. - Men tag aldrig den dialog efter klokken 22. Varsel hellere i god tid, at du har noget, I skal snakke om. Det er nemlig dumt at tage snakken, når stemningen i forvejen er stram og tung. Hellere tag snakken, når du er ovenpå, og har lidt ny energi, siger parterapeut Martin Østergaard. - Kvinder går ikke i samme grad og savner sex. De savner i højere grad et bedre forhold til deres kæreste, siger parterapeut Martin Østergaard. Han forklarer, at kvinders seksualitet fungerer på en anden måde. De går ikke og scanner mænd for sex, de ser efter mænd, for at få en relation. Kvindens lyst til sex er domineret af, at hun føler sig godt tilpas. - Mænd har jo bare lyst til sex hele tiden. De har en anden seksualitet end kvinder, der betyder, at de også er designet til at have lyst til alle kvinder. Mænd vil – lidt sorthvidt sagt - knalde hvem som helst, siger Martin Østergaard. Han forklarer, at når mænd sidder i et lokale med 20 mennesker, og 10 af dem er kvinder, så begynder manden af scanne kvinderne og rangliste dem efter, hvem han helst vil have sex med. Og 10. pladsen kunne han såmænd også godt have sex med, hvis han virkelig trængte. Man kan lidt kortfattet og meget generelt sige at fortællen på mænd og kvinders seksualitet er: Hos mænd, er det i høj grad kvinders udseende, der tænder dem, mens kvinden tænder på alle mulige ting, som for eksempel, om manden er sød, ordentlig og kær. Kilde: Martin Østergaard. - Der er rigtig meget savn i forbindelse med sex. Enten får du for lidt og vil have mere. Dem, der får nok sex, savner bedre sex. Selv dem, der ikke har lyst til sex, har lyst til at få lyst, siger Martin Østergaard. - Overordnet set er sex godt for et parforhold, fordi det giver nærhed og kontakt. Men sex kan ikke lappe på et dårligt forhold. Man kan godt have masser af sex og ikke føle sig forbundet, siger Martin Østergaard. - Når kvinden hengiver sig til manden seksuelt, kan hun mærke det, der går hende på. Kvinder åbner sig meget følelsesmæssigt under sex, og derfor er det vanskeligt for kvinder, der er i forhold, hvor en række bestemte ting går hende på, at have sex. Det er blandt andet også derfor, at kvinder græder, når eller efter, de har sex, siger Martin Østergaard. Sexolog Joan Ørting siger, at det tager 45 minutter, før kvinden er varmet op. Joan Ørtings erfaring siger, at de fleste danskere har sex klokken 22.45. - Der er nogle, der hele livet igennem lever med, at de får for lidt sex, siger Martin Østergaard. Han Får For Lidt : 'Han får for lidt - det' derfor han er så'n Alt for lidt kissemisse, alt for meget hånd Han plejed' at få så meget, men nu får han for lidt Ja han får alt for lidt af det der er rigtig fedt Han får for lidt - det er hans mangel på held Alt for lidt kissemisse alt for meget sig selv Han får for lidt - alt for lidt - han får for lidt.' Sangen er lavet af Østkyst Hustlers.

Klik dig gennem galleriet og få blandt andet svar på, hvordan mænd og kvinders seksualitet er forskellig.

'Han får for lidt. Det er derfor, han er sådan'. Sådan sang Østkyst Hustlers i 90'erne. Men i 2015 kan flere af mændene stadig nikke genkendende til den situation.

46 procent af mændene får nemlig sex sjældnere, end de har lyst og behov for. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Durex, hvor 70 procent af deltagerne er i et fast forhold.

Men i stedet for at skyde skylden på damen, bør mændene se sig sur på smartphonen. Det mener parterapeut Martin Østergaard:

- Det er et turnoff at have sin smartphone i soveværelset, og det kan være grunden til, at mænd synes, de får for lidt sex. Man ligger i soveværelsets mørke og bliver lyst op af telefonen, der ligger helt oppe i ansigtet på partneren, der inden hun går i seng lige tjekker, hvad Manu Sareen foretager sig på de sociale medier.

LÆS OGSÅ: TV: Årets Paradise-babe - Jeg er klar på sex!

Joan Ørting fremhæver også, at konkurrencen fra smartphonen distraherer os, så vi fjerner os mere og mere fra hinanden.

Man skal have fokus på hinanden i stedet for på skærmen. Facebook er ikke særlig sexet. Min mand og jeg gør faktisk det, at vi sætter tid af til hinanden. Aftaler en date og et tidspunkt, den begynder på. Hvis man tager en skærmfri weekend, ville der ske noget i sengen, det er jeg ikke tvivl om.
Det siger Joan Ørting.

LÆS OGSÅ: Så mange mænd bruger Tinder til at få et uforpligtende knald!

Hun forklarer, at smartphonen er blevet så nærliggende at gribe fat i, fordi det er den nemme vej til underholdning frem for at underholde sig med sin partner.

Men selv om smartphonen giver skarp konkurrence til sexen, mener Joan Ørting, at manden bærer en del af skylden selv i den måde, han lægger op til sex:

- Manden tager ikke ansvaret for at få mere sex. Mænd har en for forsigtig fremgangsmåde: 'Har du lyst', spørger de, og putter det hele over på deres partnere i stedet for at lægge mere fokus på, at de har lyst, siger Joan Ørting.

LÆS OGSÅ: Snød sig til dildosex med veninde: Nu har hun fået sin straf

Den holdning bliver bakket op af parterapeuten:

Mange mænd oplever, at de signalerer, at de gerne vil have sex, og så bliver de afvist. Bliver mænd afvist to-tre gange, så bliver de hurtigt pigefornærmet. Der skal ikke særlig meget til, før en mand føler sig afvist. Og så stopper han med at tage initiativ til sex. Mænd er mest sårbare over for seksuelle afvisninger. Derfor har de også større tilbøjelighed til at være utro
. Sådan siger Martin Østergaard.

LÆS OGSÅ: Mænd der hjælper med huslige sysler får mere og bedre sex

LÆS OGSÅ: Behårede mennesker har mest sex

LÆS OGSÅ: Bizart: Kan du gætte, hvad hun reklamerer for?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress