07/01-16 10:38

Mand anholdt for at kvæle kvinde og sætte ild til husMand anholdt for at kvæle kvinde og sætte ild til hus

Efter en uges efterforskning er det lykkedes politiet at anholde en mand, der sigtes for drab nytårsnat.

Bildstrecke im Grossformat »

Politiet har anholdt og sigtet en 47-årig mand fra Herning for at have kvalt en 54-årig kvinde, der 1. januar blev fundet død efter en brand nær Videbæk.

Det er politiets vurdering, at den anholdte først dræbte kvinden, og at han derefter satte ild til hendes hus.

Det nye år var blot få minutter gammelt, da der blev slået alarm om branden i kvindens hus i Nr. Virum.

Blandt andet fordi der holdt en bil i husets garage, frygtede politiet, at husets beboer var hjemme. Da ilden var slukket, viste frygten sig at være begrundet:

I asken fandt mandskab fra Beredskabsstyrelsen liget af kvinden.

LÆS OGSÅ: Brandoffer identificeret: 54-årig indebrændte nytårsnat

I weekenden oplyste politiet så, at man efterforskede sagen som et drab.

- Vi har nu nået det punkt, hvor vi på ingen måde kan udelukke, at der er tale om et drab, sagde politikommissær Jørgen Lauritsen i den forbindelse til Ritzau.

Torsdag klokken 14 vil den anholdte blive fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Herning.

LÆS OGSÅ: Nytårsbrand efterforskes som drabssag

Her vil anklageren bede dommeren om at lukke dørene for offentligheden.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress