12/02-16 21:18

Flertal: Spritbilister skal dømmes til behandlingFlertal: Spritbilister skal dømmes til behandling

Mange spritbilister dømmes igen og igen for at køre berusset. Et flertal i Folketinget vil nu gøre alkoholbehandling til en del af dommen for spirtuskørsel.

storybild

(Billede: Polfoto)

I Nordjylland kører Jens Larsen rundt med 50 domme for spirituskørsel.

Og i perioden 2011 til 2013 blev 1.803 personer med domme for promillekørsel dømt igen for færdselsforseelser.

Et flertal i Folketinget ønsker nu, at spritbilister skulle kunne dømmes til at gå i behandling.

- Vi har desværre nogle, der igen og igen bliver dømt for spritkørsel. Vi kan tage bilen fra dem, men så køber eller låner de bare en anden. Den eneste måde vi kan stoppe dem er, hvis vi kan få dem til at stoppe med at drikke, siger dokumentationschef Jesper Sølund, der dog mener, at alkoholbehandling skal være et frivilligt suplemant til en dom.

Forslaget møder opbakning på begge sider af Folketingssalen.

“Det synes, vi er en særdeles god idé. Sådan en alkoholbehandling skal være obligatorisk, når man dømmes flere gange,” siger konservatives Rasmus Jarlov.
Også DF bakker op om forslaget, mens SF vil tage det med, når man alligevel skal forhandle alkolåse med regeringen.

- En alkoholbehandling skal selvfølgelig være mod gengangere, der er så en idiot, at de udsætter folk for fare i trafikken ved igen at køre spritkørsel, siger politisk ordfører Jonas Dahl.

Socialdemokraternes trafikordfører Rasmus Prehn er positiv, men påpeger, at behandlingen skal være frivillig for at den skal virke.

- For ønsker de ikke selv, at stoppe med at drikke, så bliver de bare ved. Men jeg synes det er et godt suplement til folk, der kører spritkørsel igen og igen - hvor det kan være en hjælp, når den store hammer falder i retten, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress