Af - 17/11-16 04:00

Børn og unge går ikke til politiet med seksuelle overgrebBørn og unge går ikke til politiet med seksuelle overgreb

Kun hver sjette barn eller ung, der er blevet krænket seksuelt, melder overgrebet til politiet, viser ny undersøgelse. Ofrene føler skyld, fortæller eksperter.

Bildstrecke im Grossformat »

Eksempler på breve Børnetelefonen har modtaget fra børn og unge, der er blevet krænket seksuelt.

Tusindvis af børn og unge er ofre for seksuelle overgreb, der kan skade dem resten af livet, uden at myndighederne får kendskab til det.

Mere end hver tiende ung mellem 18 og 29 år har været udsat for et seksuelt overgreb, men af dem har kun 16 procent anmeldt overgrebet til politiet, viser en ny undersøgelse lavet af Yougov for metroxpress.

LÆS OGSÅ: Børnepsykolog: Børns overgreb er mere end doktorleg

Hos Center for Voldtægtsofre ved Aarhus Universitetshospital oplever man også, at mange overgreb aldrig anmeldes. Omkring halvdelen af dem, der sidste år henvendte sig på centeret, meldte det, fortæller kommunikationsmedarbejder, Sara Parding.

“Det er der mange forskellige grunde til. En hel del siger, de føler, det er deres egen skyld, at overgrebet er sket. Det er en helt almindelig traumereaktion, for hvis man tror, at man selv skyld i det, der er sket, så føler man, at man selv kan gøre noget for at forhindre, at det sker igen”, siger Sara Parding og fortæller, at man på Center for Voldtægtsofre ikke opfordrer klienter til at gå til politiet.

LÆS OGSÅ: Herlufsholm kendte til overgreb på pige i flere dage

"Men rent principielt mener jeg, det er vigtigt, at overgreb bliver anmeldt. Ellers har vi ingen mulighed for at straffe gerningsmanden, og det betyder også, at vi ikke kender problemet egentlige omfang”, siger hun.

Hos Dansk Socialrådgiverforening genkender næstformand Niels Christian Barkholt problemet med, at mange sager aldrig ser dagens lys.

“Der foregår rigtig mange overgreb på børn, og det er desværre kun en brøkdel af dem, der bliver registreret og handlet på. Der er rigtig mange sager, vi aldrig ser, og det er den helt store udfordring”

LÆS OGSÅ: Partier kræver granskning af voldtægter på bosteder

Han peger på, at nøglen til at hjælpe ofre for seksuelle overgreb - og sidste ende få politianmeldt sagerne - ligger i, at de i første omgang får talt med andre om det.

"Det er svært at skille tingene ad og se, at man har været offer for noget. Mange lader være, fordi de føler, at de selv er skyld i det. Det kræver, at man taler med en professionel, før man kan se, hvad der rent faktisk skete. Det kan for voksne føre til, at man netop vil anmelde det."

I Rapporten Vold og seksuelle overgreb mod børn i Danmark 2016, har forskerne bag set på nogle af årsagerne til, at børn og unge ikke fortæller om seksuelle overgreb.

LÆS OGSÅ: Unge tøver med at anmelde seksuelle overgreb

“Det kan skyldes, at man ikke har lyst til at tale om det og ikke synes, det er nødvendigt. Sådanne hændelser er måske noget, man skammer sig over og har mest lyst til at glemme. Man synes, det er ens egen skyld, og tager det på en selv”, siger forsker ved SFI og medforfatter til rapporten Helene Oldrup og fortæller, at overgrebene kan få store konsekvenser.

“Ofre for seksuelle overgreb kan have en større tilbøjeligehed til at være destruktive og voldelige, til selv at foretage seksuelle overgreb og til selvskade og spiseforstyrrelser. Det øger også risikoen for, at man får selvmordsovervejelser og kan ende i et misbrug.”

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress