Af - 30/04-15 15:42

Ulv set ved børnehave MIDT i ViborgUlv set ved børnehave MIDT i Viborg

En børnehave i Viborg havde torsdag morgen besøg af en ulv. Ulven blev set af en af børnehavens pædagoger.

Klokken halv otte torsdag morgen blev Bente Kristiane Laursen opmærksom på, at et usædvanligt dyr strejfede forbi Børnehaven Søndermarksvej i Viborg.

- En ulv kom løbende lige ude på vejen foran børnehaven. Jeg troede slet ikke mine egne øjne. Det var jo helt tæt på børnehaven og inde midt i byen, fortæller hun til TV MIDTVEST.

Naturstyrelsens ulvehotline har i dag fået usædvanligt mange henvendelser om en ulv i centrum af Viborg.

-I dag har vi fået seks henvendelser fra folk, der mener at have observeret en ulv i Viborg. Det er ikke normalt, at vores ulvehotline får så mange henvendelser fra samme sted, fortæller Irene Edelgaard, Kontorchef, Miljøstyrelsen.

Siden 2012 er der fundet 41 DNA-spor af 19 forskellige ulve i Jylland. Men der er aldrig fundet spor af ulve i tæt bebyggede områder i Danmark. Alligevel er Bente Kristiane Laursen overbevist om, at det var en ulv, hun så.

LÆS OGSÅ: Ulv med 40 rensdyr på samvittigheden er skudt i Norge

- Det lignede i hvert fald ikke en hund. Jeg kunne se det på den måde, den gik på, lyder det fra børnehavepædagogen.

Nedenstående er en arkiv-ulv

En af Danmarks førende ulveeksperter mener dog, det er usandsynligt, at en ulv har befundet sig inde midt i Viborg.

- Chancerne for ulve i bymæssig bebyggelse er lille, medmindre den har været i stand til at bevæge sig derind ad grønne områder, fortæller Thomas Secher, der er seniorforsker ved Naturhistorisk Museum i Aarhus.

LÆS OGSÅ: Store rovdyr trives i tætbefolket og stabilt Europa

Oplysningerne om, at en ulv muligvis har været i nærheden af børnehaven, får da heller ikke børnehavens leder til at frygte for børnenes sikkerhed:

- Det er for mig ikke grund til at være urolig for børnene. De er hele tiden under opsyn, og ulven har ikke slået sig ned – den er bare gået forbi, siger Aksel Andersen til TV MIDTVEST.

LÆS OGSÅ: Nu er der svar: Dette dyr maltrakterede dådyr i Dyrehaven

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress