Af - 17/02-16 19:17; Opdateret: 17/02-16 20:06

Har du et kontaktløst Dankort? Så vær opmærksom på detteHar du et kontaktløst Dankort? Så vær opmærksom på dette

Et billede florerer for tiden på nettet af en mand i en metro med et apparat, der kan tappe penge fra kontaktløse kreditkort. Metroxpress har hørt Nets, om danskerne skal være bekymrede.

Bildstrecke im Grossformat »

Du kender det udmærket. Du står i den tætpakkede morgenbus på vej til arbejde, og folk bumper ind i dig bagfra. Efter arbejde står du nede på den lokale i en tætpakket bar og mærker samme bump igen. Du tænker ikke meget over det, men måske burde du.

Facebook brugeren Paul Jarvis har smidt et billede op på sin væg af en mand i metroen, der holder et såkaldt ‘Point of Sale’-apparat. Det skriver Metro.

LÆS OGSÅ: Du kan droppe pinkoden, når du handler

Apparatet er det samme, der bruges af supermarkederne, så du nemt og hurtigt kan betale ved at holde dit kort over - uden at skulle indtaste din pinkode. Men er det måske nu også for nemt?

Presseansvarlig hos Nets, Søren Winge, fortæller:

- Vi har på nuværende tidspunkt ikke hørt om episoder i Danmark, hvor folk har fået stjålet penge fra deres kontaktløse Dankort uden deres vidende med sådan et apparat. Jeg kan ikke afvise, at det kan ske i teorien, men det er ikke noget, vi kender noget til, siger han.

LÆS OGSÅ: Sms-koder skal gøre nethandel med dankort mere sikker

Søren Winge fortæller, at han udmærket kender til metoden, og at de hos Nets allerede har taget deres forholdsregler, hvis noget lignende skulle ske i Danmark.

- Ved køb over 200 kroner skal man indtaste PIN-koden, og nogle gange også ved køb under som en ekstra sikkerhed. Hvis vi opdager et systematisk misbrug, vil vi hurtigt kunne identificere gerningsmanden - som jo må have relation til eller være ejeren af terminalen, siger han.

LÆS OGSÅ: Nets vil gøre mobiltelefonen til det nye dankort

Han påpeger også, at hvis et sådan fupnummer skulle ske, så er det bankerne, der er forpligtede til at hæfte for det beløb, der bliver stjålet - hvis du opdager det og anmelder det, vel at mærke. Det er måske ikke lige altid, at man tænker over, at der mangler 200 kroner mere på kontoen efter en 2000 kroner vild og våd bytur.

Hvis du på trods at Nets' forholdsregler stadig er bange for at få stjålet dine sidste kontanter på kortet nede i baren, så er det muligt at købe tegnedrenge, der er modstandsdygtige over for udefrakommende scanninger.

LÆS OGSÅ: Dankorttyve lænsede ældre kvinder for store summer

LÆS OGSÅ: Danske Bank introducerer det kontaktløse dankort

LÆS OGSÅ: Martins Dankort blev lænset: 20 minutter kostede 8.000 kroner

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress