Af - 24/10-16 18:05; Opdateret: 24/10-16 20:25

Flygtninge undervises i ikke at rage på kvinderFlygtninge undervises i ikke at rage på kvinder

Asylansøgere bliver nu undervist i, at de ikke må tage fremmede kvinder på gaden, ikke må spørge om sex i svømmehallen og at mænd i Danmark støvsuger

storybild

Titusindvis af asylansøgere bliver nu undervist i danske sexmoral.

Metroxpress har fået aktindsigt i sexplancher udarbejdet af Røde Kors og tre kommunale operatører af asylcentre, der siden sommer har været en lovpligtig del af introkursuset til Danmark for voksne asylansøgere.

Materialet fortæller hvad indvandrere ikke må i Danmark. Blandt andet står der:

“Det er ikke ok: At manden tager en fremmed kvinde på brysterne eller numsen” og “Man må ikke hive i deres tøj, løfte op i kjoler eller stikke hænder ind under tøjet.”

Undervisningsmaterialet beskriver også ligeløn og fortæller, at i Danmark kan mænd både støvsuge og vaske op.

“Der er et kæmpe behov for seksualundervisning og undervisning i kønsidentitet blandt asylansøgere. Vi har undervist en del, men mangler resourcer til at løfte den store efterspørgsel,” siger Marianne Lomholt, national chef, Sex & Samfund.

De bruger i øvrigt deres eget undervisningsmateriale, der er rettighedsbaseret og underviser i at et nej skal respekteres.

Syv asylansøgere er fra 2010 til 2013 dømt for voldtægt ifølge Justitsministeriet. Indvandrere og flygtninge udgør 212 ud af 615 dømte for voldtægt siden 2003.

Jammerbugt Asylafdeling fortæller, at de bruger materialet til debatter.

“Blandt underviserne er der bred enighed om, at asylansøgere er en målgruppe, der kan være svær at ramme,” siger skoleleder Marielle Verriere.

Røde Kors har holdt kurser for unge på en pub i Vejle en formiddag, hvor danskere deltog.

“Langt de fleste asylansøgere er på forhånd fuldt ud klar over spilleregler mellem mænd og kvinder, og hvordan man opfører sig i en det offentlige rum,” skriver Røde Kors presseafdeling.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress