Af - 20/09-16 21:11; Opdateret: 21/09-16 14:47

Antons barndom var barsk: Nu står han frem med sin stærke historieAntons barndom var barsk: Nu står han frem med sin stærke historie

Mød Anton. En sand mønsterbryder, der har brudt de negative statistikker og vendt det hele om.

Antons barndom har været hård og slet ikke som andre børns. Med en mor, der ikke kunne passe ham og hans brødre på grund af et stort hash-misbrug, var han nødt til at lege voksen allerede i en alder af otte år.

Hver morgen stod Anton op klokken 6:00. for at lave morgenmad og madpakker til sine brødre for derefter at følge dem i skole. Kun som otte-årig skulle Anton påtage sig samme ansvar som en voksens.

- En standard morgenrutine fra da jeg var otte år var at mit vækkeur ringede klokken 6:00-6:30. Så gik jeg i bad og tog rent tøj på. Så gjorde jeg klar til, at mine brødre kunne stå op og få noget morgenmad. Når de var færdige med at spise, sendte jeg dem i bad. Imens de var i bad, smurte jeg madpakker, siger Anton.

Projekt BEAT
I dag er Anton 16 år og bor i en ungdomsbolig i Glostrup. I fritiden arbejder han frivilligt som lysmand hos spillestedet Forbrændingen. Det samme sted som han mødte Marina Jensen, der har hjulpet Anton med at få hans historie ud og hans liv i en bedre retning.

Marina er 25 år og stifter af Projekt BEAT. Projektet går kort sagt ud på at motivere unge til at bryde den negative sociale arv. Anton er projektets første officielle mønsterbryder.

Planen er, at de sammen vil ramme flere unge, der har det ligesom Anton og som ikke har troen på, at de kan blive til noget.

- Anton fortalte mig sin historie, og sammen fandt vi ud af, at vi skulle lave det her projekt og en portrætfilm af ham, som ville kunne få hans historie ud og ramme andre unge ligesom ham. Vi forklarede Anton, at han slet ikke var klar over, hvor vigtig han er for andre, og hvor meget han kan hjælpe andre med hans historie. Det har han lært nu. Anton er blevet klar over, hvor god han er, og hvor vigtig han er. Han har fået sindssyg meget blod på tanden og er stolt over at være en af projektet, siger Marina Jensen til Metroxpress.

En bedre fremtid
Projekt BEAT har haft stor indflydelse på Anton, der især har styrket hans selvtillid og tro på egne ever. Projektet har endda skaffet givet ham en elevplads hos lysfirmaet LiteCom.

- Jeg tror mere på mig selv nu, og jeg har fået langt mere selvtillid. Det har hjulpet mig til at holde mig på rette spor. Jeg er ikke ude med kammeraterne og handle med stoffer, siger Anton.

Videoen om Antons historie er blevet delt over 250 gange og fået over 1100 likes på Facebook. Det glæder Anton med al den opmærksomhed, selvom det også har været lidt hårdt at stå frem.

- Det har været rart, at folk har taget så godt imod det. Det er dejligt, at folk gider se min historie og forhåbentlig kan det hjælpe andre. Men det har også været hårdt. Det har jo været ligesom at opleve det hele igen, siger Anton.

Projekt Beat har opfundet hashtaget '#beabeater', som de opfordrer andre til at bruge i sammenhæng med projektet.

- En 'beater' er en person, der er ligeglad, og som sagtens kan bryde ud af de her negative statistikker og blive til lige så meget som alle andre. Det er hvad, Anton gør nu, hvilket jeg synes er helt fantastisk, siger Marina Jensen.

Du kan følge Projekt BEAT på deres Facebookgruppe HER.

LÆS OGSÅ: USA bryder social arv lige så godt som Danmark

LÆS OGSÅ: Rapport: Mennesker på kanten kommer fra alle sociale lag

LÆS OGSÅ: Regeringen lover halv milliard til de svageste småbørn

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress