Af Ritzau - 15/10-16 12:43; Opdateret: 15/10-16 13:26

Regionerne er klar til nye psykiatriske afdelingerRegionerne er klar til nye psykiatriske afdelinger

Regionernes formand så gerne bedre mulighed for forebyggende indgreb mod beboere på nye institutioner.

storybild

Formand for Danske Regioner Bent Hansen (s) ville gerne have mulighed for at fastholde personer på en ny type psykiatriske afdelinger i deres behandling og medicinering. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Danske Regioners formand, Bent Hansen (s), er glad for, at regeringen har landet en aftale om at skabe 150 pladser på nye specialiserede socialpsykiatriske afdelinger i regionerne.

- Det er vigtigt, at vi får fastholdt fokus på den vanskelige gruppe, der er brug for at gøre noget i forhold til.

- Det er nødvendigt, fordi antallet af overfald på bostederne er accelereret de senere år. Når der er en gruppe patienter, som har mulighed for at skade sig selv og omgivelserne, så er der brug for, at vi laver særlige initiativer, siger formanden.

Oprettelsen af den nye type socialpsykiatriske afdelinger kommer efter flere drab på ansatte på de eksisterende bosteder.

Bent Hansen mener dog, at den nye aftale kunne være endnu bedre. Han fremhæver, at muligheden for at "fastholde" personerne i medicinering og bekæmpe deres misbrug er svækket i forhold til det forslag, der har ligget på bordet.

- Som jeg læser aftalen, kan man først gribe ind, hvis beboeren er rigtig psykotisk og til fare for sig selv eller andre. Der skal man jo næsten have begået et overgreb, før der kan sættes ind.

- Der ville vi gerne have mulighed for at sige til folk, at de skal tage deres medicin og holde sig fra stoffer, siger Bent Hansen.

Også i Bedre Psykiatri, der er landsforeningen for pårørende i psykiatrien, er der glæde at spore over aftalen. Men i modsætning til Bent Hansen glæder formand Birgit Elgaard sig netop over de ændrede muligheder for tvang.

- Vi har kæmpet i flere måneder for at få politikerne til at skifte fokus fra flere magtbeføjelser til at fokusere på den gode behandling. Det skal de have ros for, for der har de lyttet og ændret deres fokus, siger hun.

- Der vil altid være lidt forbehold, og vi ville gerne have det her gjort til en specialiseret afdeling for misbrug i psykiatrien. Men vi er så tæt på mål, og jeg er glad for det stærke fokus på behandling i aftaleteksten, lyder det fra Birgit Elgaard.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress