Af - 27/09-16 14:18; Opdateret: 27/09-16 14:31

Emilia overfaldet på gangsti af fire drenge: Skar hendes kind opEmilia overfaldet på gangsti af fire drenge: Skar hendes kind op

Opråb fra storesøster til 17-årig knivoffer fra Fredericia er blevet delt tusindvis af gange på Facebook.

storybild

Her ses billedet af 17-årige Emilia Jensens blodige kind efter knivoverfaldet. (Billede: Facebook)

- Jeg som storesøster er RASENDE!!

Sådan indleder 20-årige Marcia Jensen et Facebook-opslag, der i skrivende stund er blevet delt over 3.200 gange siden i søndags.

Her fortæller hun om et brutalt knivoverfald på sin 17-årige lillesøster Emilia, der fandt sted lørdag aften i Hannerup i Fredericia.

Ifølge Marcia Jensen kom Emilia lørdag aften hjem ved 21-tiden med et tomt blik i ansigtet og et plaster på kinden, efter hun forinden var blevet overfaldet af fire drenge på en gangsti i nærheden af nogle fodboldbaner.

LÆS OGSÅ: Seks er anholdt efter natligt skyderi i Fredericia

Marcia Jensen fortæller, at hendes søster omkring klokken 19.45 var gået forbi de fire drenge på gangstien, da den ene af dem tog fat i hende og snittede hende i kinden med noget skarpt. Som dokumentation har hun delt et billede af søsterens blodige knivsår på kinden.

- Så sej som Emilia er, tager hun fat i hans nakke med sine lange negle og får kæmpet sig fri, så hun kan løbe sin vej. Emilia kommer derefter ned til hendes veninde, som får hende hjulpet hjem til os. Emilia har det efter omstændighederne godt fysisk, men er hårdt ramt psykisk, som også er tilfældet med os, hendes familie, skriver Marcia Jensen.

LÆS OGSÅ: Sean blev stukket ned i byen: - Lad det lort blive derhjemme

Hun fortæller, at Emilia har har haft svært at give et detaljeret signalement af de fire drenge. Men tre af drengene er omkring 179-180 centimeter højr, og at den sidste var lavere end Emilia, som er cirka 175 centimeter høj. Drengene var desuden iført bukser af mærket Carhartt, skriver Marcia Jensen.

Hun fortæller, at Emilia ikke har brug for opmærksomhed på de sociale medier i kølvandet på den traumatiske episode og har været skeptisk over for Facebook-opslaget. Men de er alligevel blevet enige om, at det er værd at dele historien, så andre unge og deres forældre kan blive advaret om de fire unge drenge.

- Emilia slipper fysisk måske kun med et ar på hendes kind, men hun vil psykisk være mærket for livet af det her, skriver Marcia Jensen og tilføjer.

LÆS OGSÅ: Knivvold i København er på det højeste niveau i fem år

Hun tilføjer, politiet er blevet underettet om knivoverfaldet.

- Hvis nogen har set noget eller hørt noget, må I meget gerne kontakte os eller politiet. Vi ønsker, disse drenge får den straf, de fortjener. Vær opmærksom, og pas på hinanden!, slutter Maricia Jensen sit opslag.

Metroxpress har været gennem Facebook været i kontakt med Marcia Jensen, som har givet tillladelse til, at vi bringer opslaget, som hun har delt sammen med sin lillesøster.

LÆS OGSÅ: Politiet afprøver ny knivlov - har sendt flere i fængsel

LÆS OGSÅ: Fængselsansatte jubler over ny mulig knivlov

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress