Af - 24/04-16 17:42; Opdateret: 24/04-16 22:05

Hvad lavede du i frikvarteret? Det siger det om digHvad lavede du i frikvarteret? Det siger det om dig

Fodbold har massiv betydning for børnenes plads i hierarkiet i skolen, viser undersøgelse, som dansk forsker har brugt tre år på.

storybild

(Billede: Polfoto/Ehrbahn Jacob)

Med Mission Fodbold vil jeg, komplet fodbold-nybegynder, lære at spille fodbold og samle et hold til Global Goals World Cup i København 17. maj. Men før jeg når så langt, vil jeg udforske, hvorfor jeg aldrig rigtigt kom til at spille fodbold i første omgang.

LÆS OGSÅ: Kan man lære fodbold på én måned? Sådan var allerførste træning

En del af forklaringen kan ligge i skolens frikvarter, hvis man kigger på en undersøgelse som forsker Charlotte Skau Pawlowski fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet har brugt tre år på. Hun har nemlig besøgt 17 danske skoler, observeret og interviewet 10-11-årige børn om hvad de bruger frikvarteret på.

- Fodbold er enormt vigtigt og fylder ekstremt meget i skolens frikvarter og er det, hierarkiet bliver bygget op omkring for børnene. Det er en kultur, som strækker sig langt ud over det, der foregår på banen, siger Charlotte Skau Pawlowski.

Så prøv lige at lukke øjnene et øjeblik. Skru tiden tilbage til du var 10-11 år gammel. Klokken ringer ud, og det er frikvarter. Hvad får du den lille portion frihed i løbet af skoledagen til at gå med?

Var du dreng, og spillede du fodbold?

Så var du ifølge Charlotte Skau Pawlowski allerøverst i det hierarki, der dannes i frikvarteret.
- Drengene kommer i skole med fodboldtøj på, og de har skoene med. Omdrejningspunktet for deres skoledag er at komme i skole og spille fodbold i frikvarteret. Det sidder for eksempel og snakker om kampe, og det er dem, de andre børn ser op til. Pigerne synes, at de er de seje drenge, siger hun.

Var du dreng, og fik du ikke lov til at spille fodbold?

- De drenge, som ikke er med i gruppen af fodbold-drenge, de føler sig i høj grad mindre værd. De har ikke den fysiske formåen og motorik og må trække sig fra fodbolden. De føler sig enormt ekskluderet. En af drengene, som jeg interviewede sagde for eksempel: Det ville være meget lettere at være dreng, hvis jeg dog bare kunne spille og interesserede mig for fodbold.

- Disse drenge bliver kaldt nørderne og er outsidere i det her hierarki i frikvarteret, siger Charlotte Skau Pawlowski om gruppen af drenge, som typisk bruger frikvarteret på ikke-fysiske aktiviteter. Som eksempelvis fantasy-lege og computerspil.

Var du dreng, og legede du med både piger og drenge?

- Nogle drenge gider ikke hierarkiet på fodboldbanen, og de vælger derfor at lege med både drenge og piger. De kan godt finde ud af at spille fodbold, men gider ikke konkurrence-elementet, der ligger i det. De vil eksempelvis hellere lege fangeleg, fordi ingen bliver holdt udenfor, fortæller forskeren.

Var du pige, og spillede du fodbold med drengene?

- Der er en gruppe piger, som jeg i undersøgelsen kalder soccer girls. De er meget tiltrukket af fodbolden, fordi de populære drenge er der. Og de er i en alder, hvor de får øjnene op for flirt og har en interesse for det andet køn. Pigerne får ikke nødvendigvis bolden særlig ofte og kan finde på at bruge tiden på banen på andre ting, som eksempelvis gymnastik eller tjekke telefonen. Drengene får måske at vide af lærerne, at pigerne skal være med til fodbold, men de kan jo bare lade være med at spille dem, siger forskeren.

- Der er en lillebitte gruppe piger, som er rigtig, rigtig dygtige til fodbold og derfor får lov til at spille sammen med drengene. Der skal man som pige gerne gå til fodbold i fritiden og kunne snakke med om kampe, forklarer Charlotte Skau Pawlowski. Den lille gruppe har høj anseelse hos drengene.

Var du pige, og brugte frikvarteret på at synge og danse?

Nogle er aktive på en anden måde - eksempelvis med den gode, gammeldags leg med en tennisbold.
- Der er også pigerne, som trækker sig fra det, der foregår på fodboldbanen og hellere bare leger sammen i grupper og bare er sammen som piger. De har nok i sig selv og det at være piger. De leger - eksempelvis en heste-leg, far-mor-børn, danser, sjipper eller leger, at de er med i en sangkonkurrence, siger Charlotte Skau Pawlowski.

Var du pige, og sad du stille i mindre pigegrupper?

En anden gruppe kaldet snakkepigerne piger samler sig ofte om stillesiddende aktiviteter. For eksempel sidder de og tegner, tjekker Facebook eller hører musik - hvis ikke de gemmer sig for lærerne på et toilet eller går tur i skolegården.
- Der er generelt i både dansk og international forskning en meget tydelig tendens til, at drenge er mere fysisk aktive end pigerne i frikvartererne, siger Charlotte Skau Pawlowski.

Så hvad betyder ens placering i hierarkiet? Flere børn oplevede i undersøgelsen at føle sig udenfor, hvis ikke de havde fodbold-evner. Noget jeg klart genkender fra skoletiden, hvor jeg allernådigst kunne få lov til at stå i forsvaret, hvis lærerne krævede, at pigerne skulle være med.

Ud fra et sundhedsperspektiv, kan der være et problem i, at børn der bliver ekskluderet fra at spille med i frikvarteret måske ikke får lyst til at tage fodbold op senere i livet. Vi vil gerne have, at børn og voksne bevæger sig på grund af de sundhedsmæssige fordele.

Det siger Charlotte Skau Pawlowski.

Følg siden her for at følge med i missionen.

LÆS OGSÅ: Er han verdens største fodbold-fan?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress