Af Benjamin Krogh - 05/01-16 06:30

Ekspert: Dansk grænsekontrol kan være i strid med EU-juraEkspert: Dansk grænsekontrol kan være i strid med EU-jura

En konkret trussel skal eksistere, før Schengen-land kan indføre grænsekontrol. Det kan ikke ske på forkant.

storybild

Grænsekontrol mellem Sverige og Danmark.

Det kan være i strid med juraen i EU, at Danmark mandag har indført midlertidig grænsekontrol.

For vil et land i Schengen-samarbejdet kontrollere rejsende, der krydser grænsen, skal der være en konkret trussel til stede, lyder det fra EU-ekspert fra Syddansk Universitet Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen ifølge Jyllands-Posten.

Han peger på, at det er tvivlsomt, at den aktuelle situation i Danmark lever op til de kriterier, som en genindførelse af midlertidig grænsekontrol kræver.

LÆS OGSÅ: Grænsekontrol dyr for fynsk firma

- Konkret taler forordningen, der regulerer det her, om en alvorlig trussel, som kræver øjeblikkelig handling. Det betyder, at det er noget, der kræver, at man letter sig her og nu og får gjort noget ved det, siger han til Jyllands-Posten.

Spurgt til, om lande kan indføre midlertidig grænsekontrol baseret på en situation, man tror, vil komme, svarer Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen:

- Det er meget enkelt. Det kan man ikke. Det skal være en konkret trussel, der er rimeligt oppe over. Eksempelvis terror. Reglerne siger direkte om migration, at det forhold, at et stort antal statsborgere fra tredjelande passerer de ydre grænser, bør ikke i sig selv betragtes som en trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed.

LÆS OGSÅ: Forsvarspersonel kan aflaste politiet med grænsekontrol

Regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen meddelte mandag, at Danmark indfører en skærpet grænsekontrol på grund af "rettidig omhu".

Samme argument lød fra udlændingeminister Inger Støjberg (V). Hun har sendt et brev til EU-Kommissionen for at forklare og forsvare den øjeblikkeligt indførte danske grænsekontrol i ti dage.

Hun kan dog over for Jyllands-Posten ikke pege på konkrete forhold, der her og nu lever op til kriterierne i EU-reglerne.

Kommissionen skal nu vurdere, om Danmark er truet på den offentlige orden og interne sikkerhed.

- Midlertidig grænsekontrol er en mulighed inden for Schengen. Men det skal være forbeholdt helt ekstraordinære situationer, og det skal være proportionelt, siger talskvinde Tove Ernst, der til Jyllands-Posten udtaler sig på vegne af EU-kommissær for immigration og indre anliggender Dmitris Avramopoulos.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Løkke holder FN-konvention: Alle kan fortsat søge asyl

LÆS OGSÅ: Flensborg frygter forlænget grænsekontrol

LÆS OGSÅ: Sverige: Dansk kontrol er godt og dæmper flygtningestrøm

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress