Af - 29/06-15 17:57

Høreværn, grænsebom og selfiestang: Her er ministernes gaverHøreværn, grænsebom og selfiestang: Her er ministernes gaver

I går rykkede 17 nye ministre ind, da den aftrædende SR-regering overdrog nøglerne til de forskellige ministerier. Traditionen tro bød det på sjove gaver.

storybild

Kristian Jensen viser sin lego-grænsebom frem. (Billede: Polfoto)

Dagen, hvor nye ministre rykker ind og gamle ud, er efterhånden kendt som lidt af en festdag. Ud over taler og afsked med kollegaer, handler en stor del af dagen nemlig også om, hvad de forskellige politikere mon har købt af gaver til hinanden.

LÆS OGSÅ: Ny minister varsler social genopretning af Danmark

Den første spænding blev forløst i Statsministeriet, hvor Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) udvekslede store roser til hinanden, inden gaverne blev uddelt. Lars Løkke fik et komplet EU-outfit af Thorning med en opfordring om at være tættere på kernen i EU.

LÆS OGSÅ: Ny transportminister skal genoverveje togfond

Løkkes gave var mindre politisk. Med ordene 'For mig fremstår du som en perfekt mor,' fulgte fire billetter til Grøn Koncert og en selfiestang. Nu var der mere tid til familien, bemærkede Løkke.



I Udenrigsministeriet havde Martin Lidegaard (R) bygget Kristian Jensen (V) en grænsebom af lego.

- Jeg håber, det er nok til tilfredsstille din nye chef (Kristian Thulesen Dahl, red.), lød det.

Mette Frederiksen (S) gav Søren Pind (V) en sherifstjerne med henvisning til en Facebook-opdatering fra den nye minister, hvor han havde skrevet, at der var en ny sherif i byen, mens den nye integrationsminister, Inger Støjberg (V) fik overdraget et høreværn til kommende biografture af Carsten Hansen (S).

LÆS OGSÅ: Her er Løkkes ministerhold

Alkohol var også en populær gave. Ny kulturminister, Bertel Haarder (V), gav en flaske whisky til Marianne Jelved (R) som et minde på gode tider sammen, mens Troels Lund Poulsen (V) overrakte Henrik Sass Larsen (S) en kurv med øl.

- Der er jo ikke noget galt i at få en øl, lød det fra Troels Lund.
Om det var en drilsk kommentar til Sass' valg-brandert, lader vi være op til egen fortolkning.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress