Af - 03/03-15 20:34; Opdateret: 03/03-15 22:16

TV: Person ramt af skud i VærløseTV: Person ramt af skud i Værløse

En person er ramt under en skudepisode i Værløse tirsdag aften, oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi.

En person er ramt af skud tirsdag aften i Værløse. Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Søren Bjørnestad til Ritzau.

Klik her for at se billeder og video på localeyes.dk.

- Jeg kan bekræfte, at vi har haft en skudepisode i Værløse, og at en person er blevet ramt. Mere kan jeg ikke sige lige nu, siger han.

Vagtchefen fortæller, at anmeldelsen om skudepisoden kom ind på telefon 112 klokken 19.32 tirsdag.

Et vidne, der var i gang med at skifte pære på en bil, på stedet fortæller til Frederiksborg Amts Avis, at han pludselig hørte skud.

- Jeg er ret sikker på, at der blev affyret syv skud, siger vidnet Claus Dybdal, der var cirka 30-40 meter fra skuddene.

Efter skudepisoden så han angiveligt tre personer komme løbende, men han nåede ikke at se nærmere på dem, før de var væk igen.

Ifølge pressekoordinator ved Nordsjællands Politi, Henrik Suhr, er offeret en mand.

- Vi er i fuld gang med at finde ud af mere på stedet lige nu. Mere kan vi ikke sige, siger han.

Nordsjællands Politi oplyser i en pressemeddelelse, at 'den forurettede er under behandling på sygehuset og der er ingen oplysninger om hans tilstand.'

Samtidig oplyser politiet, at de er i gang med efterforskningen på stedet, og at de endnu ikke har identificeret manden, der er blevet ramt af skud.

Et øjenvidne på stedet forklarer til bt.dk, at en person blev skudt i krydset ved Kirke Værløsevej og Læssevej. Vidnet mener, at personen var i live, da vedkommende blev lagt op på en båre af ambulancefolk.

Metroxpress følger sagen...


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress