Af - 03/12-15 08:17

Valgdag: Ja-siden skiftede strategi for sentValgdag: Ja-siden skiftede strategi for sent

I sidste øjeblik har ja-partierne erkendt, at deres skræmmekampagne, har slået fejl. Men det kommer for sent, vurderer politisk kommentator Henrik Qvortup.

Bildstrecke im Grossformat »

Der er blevet smurt alt for tykt på de politiske skræmmekampagner. Ja-partierne har med argumenter om fritgående pædofile og et svækket politi forsøgt at presse frygtsomme danskerne til at stemme ja ved dagens folkeafstemning om retsforbeholdet. Og de har fejlet.

Politisk kommentator på metroxpress Henrik Qvortrup mener, ja-siden for tidligt følte sig sikre på et ja.

- Ja-siden startede ud med et stort forspring i meningsmålingerne, som de nu har formøblet ved at kommunikere til vælgerne, som om vælgerne var idioter.


LÆS OGSÅ: Bookmakere: Det bliver et nej ved EU-afstemning

De har nemlig gennemskuet dommedagsretorikken, og de kommer måske til at straffe ja-siden med et nej, vurderer Henrik Qvortrup.

Han peger desuden på, at ja-kampagnens førstemand, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), i forvejen har en lav troværdighed hos vælgerne - og det kan bidrage yderligere til et protest-nej.

Men bliver det et nej, vil Venstre og Socialdemokraterne dog dele “æren” for den smutter.

Ja-siden har ikke taget højde for EU-skepsissen, siger Henrik Qvortrup på trods af, at en stigende EU-skepsis har været relativ åbenlys de seneste år.

De har tænkt, at det her handler om 22 retsakter, som alle isoleret set kan se fornuften i.

LÆS OGSÅ: Radikale trækker børnepornoplakat med fejl tilbage

Det er måske derfor, de rent har glemt at fremlægge de fornuftige argumenter for, hvorfor de 22 retsakter er gode for Danmark. De kom først for to dage siden under DRs partilederrunde.

- Først der lagde de skræmmekampagnen fra sig og argumenterede for værdien af de 22 retsakter. Man kan simpelthen se, hvordan de har ændret signaler. Det burde de have gjort tidligere.

Havde de været mere ærlige og sagt: “Ja, det kan godt være, der kommer lidt mere EU, men det er rimeligt fornuftigt det her”, kunne det være, stemningen havde været en anden.

Valgstederne er åbne mellem klokken 9.00 og 20.00, og de seneste meningsmålinger tyder på, at valget bliver tæt.

LÆS OGSÅ: Måling: Dødt løb imellem ja og nej til EU-afstemning

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress