Af - 03/11-15 04:00

Ny bog: Hemmelig S-bande modarbejdede Thorning fra startenNy bog: Hemmelig S-bande modarbejdede Thorning fra starten

En firebande i S-toppen udøvede “organiseret illoyalitet” mod daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt. Ny bog beskriver dramaet i toppen af regeringspartiet.

storybild

Onsdag udgiver Henrik Qvortrup bogen: “Tre år, ni måneder og tre dage - Det helt utrolige drama bag kulisserne i regeringen Thorning-Schmidt” (Billede: Polfoto/Dresling Jens)

Den røde regering var blot 14 måneder gammel, da en gruppe top-socialdemokrater begyndte på hemmelige møder for at drøfte én person og ét problem: Thorning-Schmidt og hvad der skulle ske, når hun ikke var statsminister mere.

- Hvis man er af den opfattelse, at Thorning ikke vinder næste valg, og man gerne selv vil afløse hende, har man interesse i, at hun ikke står stærkt, siger Henrik Qvortup, forfatter bag ny bog om S-dramaet og den hemmelige “firebande”.

Gruppen modarbejde, ifølge bogen, aktivt sin egen regering, og medlemmerne den nuværende S-formand, Mette Frederiksen, brødrene Hækkerup og Henrik Sass.

Thorning opdagede gruppen trods hemmelighedskræmmeriet, og hun opfattede deres virksomhed som “orkestreret illoyalitet,” ifølge bogen, der er baseret på anonyme kilder.

LÆS OGSÅ: Thorning: Mette Frederiksen vil være en god formand

Det illoyale lå dels i gruppens kritik af partiledelsen i medierne. Dels at de mobiliserede landets S-borgmestre i en slags koordineret skæld ud af af Thorning - og så planlagde de, hvordan rovet skulle fordeles, efter exit-Thorning.

Thorning har flere gange haft fat i Frederiksen og bedt hende skrue ned: “Nu må du tøjle dine ambitioner om at blive formand,"

I april 2014 er uroen for farlig for statsministeren, der får lagt uroen i graven op til et møde i Svendborg. I pressen lækker hun, ifølge Qvortrup, rygter om, at S-toppen mente, at Frederiksen og Sass var “lige lovligt langt fremme i bussen,” mens hun via sine støtter presser de kritiske borgmestre.

- Der får hun Frederiksen til at forstå, at hun er for overmodig, men Thorning får nu også allieret sig med hende under det såkaldte skæbnemøde i Svendborg, siger Qvortrup.

Politisk redaktør på Fyens Stiftstidende, Elisabet Svane, siger.

Jeg har endnu ikke læst bogen, men genkender magtspillet. Uroen i partiet skyldes dog også i høj grad den store politiske uenighed hos Socialdemokraterne, som blev meget tydelig under sagen om selskabsskatten og salget af Dong. Dét var dråben.

En af hovedpersonerne i Henrik Qvortrups nye bog om Socialdemokraterne, Henrik Sass Larsen, afviser, at der var tale om møder i det skjulte.

- Der var ikke nogen hemmelig gruppe, skriver han i en mail til metroxpress.

Han afviser ikke, at toppolitikerne mødtes, men påpeger til gengæld fejl i persongalleriet.

Måske sigende for bogen, så fremgår det for eksempel ikke, at Carsten Hansen også deltog i vores møder, som hverken var hemmelige eller konspiratoriske.

Både Nick Hækkerup og Mette Frederiksen afviser at kommentere sager over for metroxpress, ligesom det ikke har været muligt at få svar fra Ole Hækkerup.

- Jeg kan ikke genkende beskrivelsen af illoyalitet – tværtimod blev der arbejdet hårdt fra alle sider med at sikre opbakning til regeringens linje, skriver Sass Larsen.

LÆS OGSÅ: Q: Kuk kuk Mette, hvor er du henne

LÆS OGSÅ: Q: Mette Frederiksen har dummet sig stort

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress