Af Bo Norström Weile - 07/10-15 21:33

Professor: Alt for sent fokus på MRSA - nu har vi en ægte bakterieepidemiProfessor: Alt for sent fokus på MRSA - nu har vi en ægte bakterieepidemi

- Vi har forsøgt at råbe ministeriet op siden 2010, og nu står vi med en ægte bakterieepidemi, siger professor.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

De multiresistente bakterier MRSA er på fremmarch. I 2014 var hele 68 procent af den danske slagtesvinbesætning smittet, mens 2972 danskere blev smittet med den resistente bakterie.

Bakterierne er et særdeles stort problem, da de udvikler resistens mod penicillin, og derfor kan strække et sygdomsforløb i langdrag. Det er både dyrt for statskassen, og øger risikoen for, at sygdomme ikke kan kureres med antibiotika.

LÆS OGSÅ: Patienter smittet med farlig bakterie på fynsk hospital

Onsdag rettede Statsrevisorerne en hård kritik mod Fødevareministeriets håndtering af MRSA-problemerne. Og det var bare på tide, mener Hans Jørn Kolmos, professor og dr.med. på Syddansk Universitet.

- Jeg kan sagtens genkende kritikken fra Statsrevisorerne. Jeg har prøvet at advare Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriet siden 2010. De har intet foretaget sig, men til gengæld brugt tid på at tale problemerne ned.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) anerkendte onsdag kritikken, og søsatte et eftersyn af ministeriets håndtering af sagen.

Men det er alt for sent, mener Hans Jørn Kolmos.

- Alt hvad der er lavet af handlingsplaner og eftersyn det sidste halve år retter lidt op på det. Men det er for sent. Vi har en epidemi, der spreder sig ukontrollabelt. Hvis ministeriet havde lyttet, da der var færre smittede, så havde vi kunnet afhjælpe problemet.

LÆS OGSÅ: MRSA-bakterier fundet i hver tredje pakke svinekød

LÆS OGSÅ: Læge: Gammel opskrift kan dræbe farlig bakterie i svinekød

Hans Jørn Kolmos peger på, at bakterierne er at finde i millioner af svin i Danmark. Han frygter, at der stadig ikke er vilje til at gøre "det, der skal til."

- I 2010 ville man ikke bruge penge på det. Dengang mente man, at lægerne var hysteriske. Og nu er MRSA næsten umuligt at håndtere. Alligevel har jeg stadig ikke set nogen, der tager det så alvorligt, som vi burde.

LÆS OGSÅ: Fødevareminister varsler stor reduktion i antibiotikaforbrug

Hans Jørn Kolmos siger dog, at han er glad for, at fødevareministeren har bebudet et eftersyn af indsatsen mod MRSA-bakterier.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress