10/08-15 14:14

Bilist ræsede med 134 kilometer i timen på skolevejBilist ræsede med 134 kilometer i timen på skolevej

Politiets fotovogn knipsede bilist, der kørte med motorvejs-fart i Haslev. Kontrol på flere skoleveje

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

En bilist på Midtsjælland havde mandag morgen glemt alt om de mange skilte, som opfordrer folk til at passe på de små i trafikken i anledning af skolestart.

Farten var helt oppe på 134 kilometer i timen i Haslev, oplyser politiet.

Hastigheden, der er højere end den tilladte på motorvejene, blev målt på Teestrupvej nær en skole. På strækningen må man højst køre 50 kilometer i timen.

I Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis færdselsafdeling kan man ikke sige noget nærmere om den travle og farlige bilist, som ikke blev stoppet, men som drønede videre ud i landskabet.

Vedkommende blev nemlig knipset i en af politiets fotovogne, lyder forklaringen til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Flere end 5000 kørte for stærkt ved vejarbejde

Afsløringen af den hidsige fart er sket på et tidspunkt, hvor betjente flere steder i landet har taget opstilling på veje ved skoler for at tjekke trafikanternes opførsel.

Nogle steder sker kontrollen blot i form af fotovognene i det såkaldte ATK-system.

Således blev 48 knipset ud for Holstebro Friskole. "Det er ikke godt nok," lyder det i en besked på Twitter fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Ved Kr. Stillinge på Sjælland kørte en bilist 84 kilometer i timen forbi en skole, lyder det.

Andre steder er betjentene klar til at stoppe bilister og andre trafikanter, der er gal på den.

LÆS OGSÅ: Fem timers fartkontrol: En million kroner i bøder

Det er ikke kun hastighed, som ordensmagten har øje for. Også brug af sikkerhedssele og skolepatruljernes indsats er der fokus på.

Politiets skærpede fartkontrol foregår over flere dage. Ved sidste års kampagne blev det til flere tusinde bøder.

I forbindelse med skolestart har både TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik i øvrigt opfordret forældrene til at lade bilen stå. Det er bedre at følges med børnene for på den måde at vænne dem til trafikken, mener man.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress