Af - 19/05-15 09:14

MRSA-bakterier fundet i hver tredje pakke svinekødMRSA-bakterier fundet i hver tredje pakke svinekød

En ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk viser, at otte ud af 25 pakker med svinekød fra danske kølediske indeholder den multi-resistente bakterie, MRSA CC398.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Hvis vejrguderne på et eller andet tidspunkt hen over sommeren forbarmer sig og sender varmen mod Danmark, så grillen atter kan komme frem fra sit skjul, skal du måske overveje, om det er koteletter, ribbensteg eller flæsk, du vil sætte tænderne i.

LÆS OGSÅ: Læge: Gammel opskrift kan dræbe farlig bakterie i svinekød

En ny laboratorie-test fra Forbrugerrådet Tænk viser nemlig, at otte ud af 25 pakker svinekød fra kølediskene i danske supermarkeder indeholder den multi-resistente bakterie, MRSA CC398.

- Vores test bekræfter, at MRSA-bakterien er meget udbredt og bevæger sig fra svinestaldene og helt ud i supermarkederne, og vi står som samfund over for en kæmpe udfordring med at bekæmpe de multiresistente bakteriers fremmarch, siger Anja Philip, formand i Forbrugerrådet Tænk.

Det skriver BT, som også har talt med chefkonsulent i Landbrug og Fødevarer, Jan Dahl, der repræsenterer landmændene.

LÆS OGSÅ: Fødevareminister varsler stor reduktion i antibiotikaforbrug

LÆS OGSÅ: Norge udrydder svine-MRSA som første land i verden

Han er enig i, at der skal sættes fokus på problemet, men tror dog ikke, at en yderligere begrænsning af antibiotika er løsningen:

- MRSA er et problem, og det skal håndteres, og vi mener, at man primært skal sætte gang i initiativer til for eksempel forbedring af hygiejnen, der forhindrer landmanden i at sprede MRSA-smitten fra besætningerne og ud i samfundet. På den måde vil vi kunne opnå den største effekt med de færreste ressourcer.

Se hvilke produkter Forbrugerrådet Tænk har testet og fundet MRSA i HER.

LÆS OGSÅ: Hvidovre Hospital: Vi gør alt for at udrydde MRSA

LÆS OGSÅ: Ni nyfødte børn er smittet med farlig bakterie

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress