Af - 14/10-15 10:55; Opdateret: 14/10-15 11:33

DMI: Sådan er chancen for hvid julDMI: Sådan er chancen for hvid jul

Danskerne kan forvente en vinter med meget regn, og med temperaturer højere end gennemsnittet.

storybild

Danskerne kan forvente en mild og våd november og december. (Billede: Polfoto)

Skistøvler og uldne sokker bliver der ikke brug for denne vinter. I hvert fald ikke, hvis man skal følge DMI's prognoser.

Med højere temperaturer bliver det nemlig en mildere vinter end normalt i Danmark.

- I store træk bliver vejret i november og december mildt og regnfuldt. Der bliver mere regn end normalt, og temperaturerne kommer til at være en til to grader højere end normalt, siger energi- og erhvervsmeteorolog Martin Lindberg fra DMI.

LÆS OGSÅ: DMI: Frygt ikke iskold vinter – endnu

Ifølge DMI's prognoser ligger det normale klima i november i gennemsnit på maksimum otte grader i november og maksimum fire grader i december.

Og med de højere temperaturer, som Martin Lindberg fra DMI fortæller om, betyder det, at vi får temperaturer i november på op til 10 grader og i december op til seks grader.

LÆS OGSÅ: Efterårsferiens første weekend bliver præget af højtryk

Det mere 'lune' vintervejr betyder også, at vi højst sandsynligt må vinke farvel til en hvid jul.

- Muligheden er meget lille for, at vi får en hvid jul, forklarer Martin Lindberg.

LÆS OGSÅ: Diset solskinsvejr giver flot start på ugen

Først i januar vil vintervejret for alvor komme til Danmark, og der vil være mulighed for sne.

- Man kan se, at der er et sandsynligt vejrskifte i januar. Hvor det ser ud til at blive vinter, og vi får mulighed for sne og får en periode fyldt med vintervejr, siger Martin Lindberg.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress