Af - 28/07-16 21:29; Opdateret: 29/07-16 08:09

DMI varsler: Her er der risiko for skybrud i dagDMI varsler: Her er der risiko for skybrud i dag

Torsdag aften har DMI udsendt et varsel om kraftig regn og risiko for lokale skybrud flere steder i landet fredag.

storybild

(Billede: Scanpix)

Torsdag aften har DMI udsendt et varsel om risiko for kraftig regn og lokale skybrud.

Regnen kommer til at falde kraftigst over et tværsnit af den nederste del af landet med områder som Midtsjælland, Stevns, Køge Bugt, Københavns Vestegn, København og Amager, Lejre, Roskilde, København Nord, Kalundborg, Sorø, Middelfart, Nordfyn, Vejen og Kolding

- De andre steder i landet vil der også komme regn, men ikke i samme omfang, siger vagthavende ved DMI Steen Rasmussen til metroxpress.

Steen Rasmussen understreger, at regnvejret kommer ind fra sydvest og starter omkring klokken 06 fredag morgen.

- Stedvis kan der falde mellem 25 og 35 millimeter på seks timer - altså kraftig regn - og derudover er der risiko for torden og lokale skybrud med mere end 15 millimeter på 30 minutter, siger han.

Ifølge DMI trækker uvejret i morgen eftermiddag omkring klokken 15 nordpå, hvorefter der kommer sprdte byger og sporadisk sol.

Kraftig regn og skybrud kan medføre fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning), nedsat sigtbarhed.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress