Af - 19/08-15 06:21; Opdateret: 19/08-15 11:43

Fik millioner af Coca-Cola: Forskere frikender sukker og fastfoodFik millioner af Coca-Cola: Forskere frikender sukker og fastfood

Den danske fedmeekspert Arne Astrup sidder i et internationalt forskernetværk, som modtager millionstøtte fra Coca-Cola. Forskerne møder nu hård kritik for at hævde, at sodavand og fastfood ikke er hovedårsagen til overvægt.

storybild

(Billede: Polfoto)

Der er intet bevis for, at for meget mad, fastfood og sodavand er den primære årsag til overvægt. Vi burde i stedet fokusere på at dyrke mere motion.

Sådan lyder budskabet fra forskerne i Global Energy Balance Network, GEBN, som har den danske fedmeforsker Arne Astrup fra Københavns Universitet som medlem af bestyrelsen.

GEBN er kommet i strid modvind, efter at New York Times har afsløret, at Coca-Cola har støttet netværket og dets fem repræsentanter med cirka 33 millioner kroner i donationer.

Arne Astrup har også personligt modtaget et ukendt beløb fra Coca-Cola, fremgår det af netværkets hjemmeside, som er registreret hos og administreres af Coca-Cola i USA.

Både budskabet og Coca-Colas støtte møder nu kritik fra danske eksperter.

-Man kan ikke bare drikke og spise løs, og så tro man kan motionere sig fra det, siger Preben Westergaard Hansen, ernæringsekspert Metropol og fortsætter:

- Det kan jo ikke undre, at Coca-Cola gerne vil have dette budskab ud, men det er jo direkte forkert, at sige at det er motionen, som er afgørende for, om vi bliver overvægtige eller fede.

Professor Berit L. Heitmann, forskningsleder ved Institut for Sygdomsforebyggelse på Københavns Universitet, er enig.

- Jeg er af den bestemte opfattelse, at alle forskere bør afholde sig fra den form for økonomisk støtte, for erfaringer viser, man ikke kan drive god forskning med den slags økonomiske bindinger.

LÆS OGSÅ: Zoos dyr på slankekur: - Vi har haft mange fede dyr

Danske Coca-Cola ønsker ikke at udtale sig til metroxpress, men henviser til en udtalelse fra firmaets internationale tekniske chef, Ed Hays. Han afviser kritikken og indrømmer samtidig, at firmaets mål er at få flere mennesker til at drikke mere cola.

Arne Astrup, professor, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet(Bild: Polfoto)

Arne Astrup ser intet problem i, at Coca-Cola donerede millioner til Gobal Energy Balance Network.

- Det er ikke nemt at få sådan et netværk finansieret, så jeg synes, det var positivt, at Coca-Cola gav et uforpligtende bidrag til etableringen, lyder det fra Astrup i en skriftlig kommentar til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Mange danskere undervurderer deres vægt

Han oplyser, at han i 2014 fik løn af Coca-Cola for en konsulentopgave. Han pointerer samtidig, at han ikke har modtaget penge fra netværket, men at hans arbejde er 'ren con amore'.

Desuden peger han på, at han tidligere har advaret mod at drikke sodavand.

- Kritikken går på, at GEBN skulle nedtone kosten og drikke, og i stedet fremhæve motion – hvis du kender mig, ved du, at det er præcist det modsatte jeg gør. Jeg banker løs på alle om at reducere sukker i drikkevarer, skriver han.

LÆS OGSÅ: Forsker: Fastfood dræber fedt-bekæmpende bakterie: Det skal du spise i stedet

LÆS OGSÅ: Fascinerende forskning: Andres afføring kan helbrede dig

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress