Af - 20/01-16 07:30

Træt og uoplagt? Sådan kommer du godt i gang med studierne i januarTræt og uoplagt? Sådan kommer du godt i gang med studierne i januar

Studierne er for alvor gået i gang igen efter ferien, men hvordan finder man lige motivationen og smider trætheden i januar? Vi har spurgt to eksperter.

storybild

(Billede: Polfoto)

Få styr på din søvnrytme
- Især teenagere ryger tilbage i deres naturlige døgnrytmemønster i ferien, som for langt de fleste er et B-mønster. Det vil sige, at de går senere i seng og står senere op. Efter ferien skal de tvinges tilbage til hverdagens mønster, og typisk går der et stykke tid, før man kommer tilbage i de rammer igen.

Sådan fortæller Mikael Rasmussen, der er søvnvejleder ved Center for Stress og Trivsel. Han forklarer, at den nemmeste måde at komme tilbage i en ordentlig søvnrytme, så man kan være frisk på sin uddannelse, er hurtig og muligvis lidt smertefuld.

LÆS OGSÅ: Fryser du? Her finder du byens bedste varme chokolade

LÆS OGSÅ: Dette morgenritual skal du ikke droppe, hvis du vil tabe dig

- Fordi du har vendt døgnrytmen, kan du godt tage en kold tyrker, hvor du går sent i seng og så står op og går i skole. Fordi du kun har fået få timers søvn om natten, opbygger du nemlig så stort et søvnpres, at du kan sove den følgende nat. Det kræver dog, at du ikke tager en lur i løbet af dagen, men holder dig vågen til omkring klokken 11 om aftenen, så du kan få de otte-ni timer, du skal have, siger han og tilføjer, at løsningen med gradvist at vende døgnet ikke er at foretrække.

Mange studerende sover ikke ordentligt i hverdagene, men opbygger et søvnunderskud og indhenter det i weekenden, fortæller søvnvejlederen. Men denne strategi skaber en form for ‘socialt jetlag’, da man herefter vil have svært ved at sove søndag aften og dermed vil fortsætte den dårlige søvnrytme. Og det går ud over studierne.

- Din hukommelse, koncentration og indlæringsevne vil lide, når du ikke får ordentlig søvn. Går du i skole mange af ugens dage med søvnunderskud, har du nemlig skruet ned for dit kognitive potentiale med helt op til 25 procent, siger Mikael Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Hvordan gennemfører man sit rygestop?

LÆS OGSÅ: Sådan kommer hele familien udhvilet frem til skiferien

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress