Af Ritzau - 13/09-16 04:00

S: Flere skal sige fra over for ufrivillige berøringerS: Flere skal sige fra over for ufrivillige berøringer

Der skal fokus på ufrivillige befamlinger i nattelivet, mener S-ordfører, der har kaldt ministeren i samråd.

storybild

Flere end halvdelen af kvinderne mellem 18 og 35 år svarer i en Gallup-undersøgelse, at de har prøvet at blive berørt ufrivilligt i nattelivet. Tirsdag skal undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby (V) i samråd om emnet. (Billede: Free/Colourbox)

Et klap i numsen eller en fremmed hånd på brystet på et diskotek. Det er ikke usædvanligt, at især kvinder oplever at blive berørt i nattelivet imod deres vilje, viser en TNS Gallup-undersøgelse.

Rasmus Horn Langhoff, der er ligestillingsordfører for Socialdemokraterne, mener, det er vigtigt at få italesat problemet, og han har derfor indkaldt undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby (V) i et samråd, som afholdes tirsdag.

- Flere mænd i nattelivet skal sige fra over for det her. Kammeraterne skal ikke bare stå og kigge på sidelinjen, hvis de kan se, at en kvinde bliver befamlet mod sin vilje. De skal hjælpe med at stoppe det, siger ligestillingsordføreren.

Han har indkaldt til samrådet på grund af en TNS Gallup-undersøgelse, der blev lavet for Berlingske i august. Her svarer 57 procent af kvinder mellem 18 og 35 år, at de ufrivilligt er blevet berørt i nattelivet, mens det gælder 18 procent af mændene.

Ellen Trane Nørby understreger, at det er vigtigt at sige klart fra over for de grænseoverskridende berøringer.

- Det har været et område, som man har været alt for tys med. Det er ikke kun et fænomen i nattelivet, men det er også udbredt på en lang række andre områder som eksempelvis hævnporno. Det vil vi som regering ikke acceptere.

- Vi har iværksat initiativer sammen med uddannelsesinstitutioner for at få udarbejdet et etisk kodeks om, hvad man ikke vil acceptere, siger ligestillingsministeren.

Blandt de berørte kvinder i Gallup-undersøgelsen oplever 87 procent, at berøringerne er grænseoverskridende. Kenneth Reinicke, der er mandeforsker på Roskilde Universitet, kan godt genkende tendensen.

Han forklarer, at kvinder kan blive mødt med vendinger som, at de eksempelvis ikke skal være så snerpede. Det er dog ikke en let tendens at vende, mener forskeren.

- Det er klart, at det handler ikke om decideret onde mænd. Det handler om en kulturelt accepteret praksis. Det handler også om mænds manglende empatiske indlevelsesevne. Mange er måske ikke klar over, hvordan det bliver modtaget i den anden ende.

- Det vigtigste er, at sexchikane bliver italesat som sexchikane, fordi det er det, vi ofte ikke gør, siger Kenneth Reinicke.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress