Af Benjamin Krogh - 27/10-15 06:46; Opdateret: 27/10-15 12:19

En person fundet død efter brand i HellerupEn person fundet død efter brand i Hellerup

En er fundet død efter brand i Hellerup. Politiet mangler fortsat at få kontakt til beboeren i den lejlighed, hvor ilden opstod.

Politiet har fundet liget af en person i en lejlighed i det blokbyggeri i Blidahlpark i Hellerup, som har været hærget af en kraftig brand. Det oplyser pressekoordinator ved Nordsjællands Politi Henrik Suhr.

LÆS OGSÅ: Endnu en svensk bygning påtænkt flygtninge i flammer

En kraftig brand i en lejlighed i blokbyggeriet Blidahpark i Hellerup har mandag aften fået politi og brandvæsen til at evakuere 18 lejligheder i samme bygning.

Ingen af de evakuerede er kommet til skade, men politiet har endnu ikke talt med beboeren i den lejlighed, hvor ilden er opstået.

- Når vi slår op, hvor mange der bor på adressen, så mangler vi beboeren p.t., siger vagtchef Peter Olesen fra Nordsjællands Politi til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Frankrig: 42 mennesker omkommer i frontalt sammenstød

- Vi har ingen meldinger om, at de evakuerede er kommet til skade, men vi undersøger stadig, om der er nogen inde i selve lejligheden, siger Peter Olesen.

I løbet af natten fik flammerne fat i tagkonstruktionen, og tidligt tirsdag morgen forsøger brandvæsnet at minimere skaderne, så lejlighederne på øverste sal ikke tager skade.

- Der er kontrol over ilden og ingen grund til at tro, at den spreder sig yderligere, men den er svær at nedkæmpe, siger Peter Olesen.

LÆS OGSÅ: Sverige: Kommende asylhjem mål for ny brand

De evakuerede var kort efter midnat ved at blive genhuset for natten. Det skete enten af egen drift eller med hjælp fra kommunen.

- Vi fik anmeldelsen klokken 23.14 om, at der var kraftig røgudvikling fra en lejlighed. Grundet fare for at ilden kunne tage fat i tagryggen, valgte man at evakuere de tre opgange, som bliver huset under samme tag.

Brandårsagen er endnu ukendt.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: TV: Sexlegetøj - Her er årets top tre til parrene

LÆS OGSÅ: To måtte flygte fra brand på gods på Falster

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress