Af Ritzau - 26/04-16 03:00

Vindgiganter: Energipolitik kan koste dansk førerpositionVindgiganter: Energipolitik kan koste dansk førerposition

Vestas og Siemens advarer om, at usikker energipolitik truer Danmarks titel som verdens førende i vindenergi.

storybild

Vindgiganterne langer ud efter dansk energipolitik. Arkivfoto. (Billede: Free/Colourbox)

Der er panderynker at spore på direktionsgangen hos vindmøllegiganterne Vestas og Siemens Wind Power. Bekymringen skyldes ifølge Berlingske, at dansk energipolitik er præget af usikkerhed, og det kan koste Danmark sin førerposition inden for vindenergi.

Begge vindkæmper frygter, at den danske førertrøje er i fare efter de seneste års slingrende kurs i energipolitikken.

- Danmark er nummer ét, men slækker vi for meget på ambitionerne, så er det ret let at blive nummer to eller tre, siger Anders Monrad Rendtorff, marketings- og kommunikationsdirektør hos Vestas, til Berlingske.

Han mener, at der er for stor usikkerhed om rammevilkårene, og at det er "aldeles ugunstigt for kommende investeringer, hvis der er for stor usikkerhed om, hvorvidt man kan stole på forlig og på den politiske retning".

Samme melding lyder fra offshore-direktør ved Siemens Wind Power Michael Hannibal.

- Vi er verdens førende, og det er da underligt, hvis ikke man vil blive ved med at være verdens førende, siger han til Berlingske og fortsætter:

- Den position står og falder ikke med et enkelt projekt, men den politiske signalforvirring fra Danmark som foregangsland skaber usikkerhed om kommende investeringer - særligt i hele konteksten af COP21-aftalen. Den forvirring er ikke gavnlig.

Hverken Anders Monrad Rendtorff eller Michael Hannibal sætter over for avisen konkret navne på de tiltag, som ifølge vindkæmperne skaber signalforvirring.

Der har dog tidligere lydt kritik fra energibranchen af en række politiske tiltag under både den nuværende og den foregående regering.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress