Af Ritzau - 14/10-16 22:39; Opdateret: 15/10-16 04:30

Regeringen beholder 200 millioner fra ulandsbistandRegeringen beholder 200 millioner fra ulandsbistand

Regeringen vil bruge 200 millioner bistandskroner til andre formål. Det er hykleri, mener Radikale Venstre.

storybild

Regeringen har valgt at beholde 200 millioner ud af de i alt 1,2 milliarder kroner, der er til overs på grund af færre asylansøgere end ventet. (Billede: Free/Peter Andersen 0045 40106628)

Regeringen har valgt at beholde 200 millioner ud af de i alt 1,2 milliarder kroner, der er til overs på grund af færre asylansøgere end ventet.

Det skriver Politiken.

Pengene stammer fra en pulje på 4,4, milliarder kroner. De var oprindeligt en del af udviklingsbistanden, men regeringen besluttede sidste år at bruge dem på asylbehandling i stedet.

Det nedjusterede antal af asylansøgere fra 25.000 til 10.000 betyder dog, at ikke alle milliarder skal bruges.

Men i stedet for at overføre hele restbeløbet, nøjes regeringen med at sende en rund milliard tilbage. De 200 millioner kroner skal bruges på andre formål.

I en mail til Politiken forklarer Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, at et nyt og lavere skøn for Danmarks BNI, den årlige indkomst for landets indbyggere, giver regeringen mulighed for stadig at nå målet om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistanden.

Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, uddyber over for Politiken, at der er tale om en politisk prioritering, samt at han er glad for, at regeringens mål om at bruge 0,7 procent af Danmarks BNI på udviklingsbistanden bliver opfyldt.

Spørgsmål: Du siger, at I er glade for at kunne give en milliard tilbage til udviklingslandene. Men I har jo faktisk fået 1,2 milliarder til rådighed, så hvorfor giver I ikke bare det hele?

- Fordi vi har prioriteter herhjemme også - det danske velfærdssamfund ..., lyder svaret til Politiken.

Men beslutningen om at beholde pengene er "hykleri".

Det mener Det Radikale Venstres udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen.

- Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det er i nærområderne, vi skal hjælpe. Regeringen havde lovet at sende pengene retur til nærområderne. Og nu beholder de dem selv, siger hun.

- Man gør problemerne større ude i verden og beder nogle andre lande om at løse dem. For der kommer ikke færre flygtninge, når man skærer udviklingsbistanden ned. Der kommer flere, tilføjer Sofie Carsten Nielsen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress