Af - 14/10-15 16:13

Ekspert: Vi bliver glade af likes, selvom vi har snydt os til demEkspert: Vi bliver glade af likes, selvom vi har snydt os til dem

Selviscenesættelse, løgne og bedrag er hverdag på de sociale medier.

Husker du 'Kemoland'? Instagramprofilen om den kræftsyge Clara Maria, som næsten 20.000 danskere fulgte hver dag. Clara Maria gav sig ud for at være en dødsyg 21-årig pige - og hver dag lagde hun billeder og beretninger op på Instagram om hendes liv som kræftpatient.

Men profilen viste sig at være falsk. Det rystede den danske befolkning i sommer. DR2 sendte tirsdag programmet 'Bag om Kemoland', som undersøger den selviscenesættelse, løgne og bedrag, der hver dag florerer på sociale medier.

LÆS OGSÅ: Personen bag svindler-profilen @kemoland har gjort det før

Programmet kommer ind på alt fra velplanlagte forsøg på at påvirke folkestemningen til den mere uskyldige higen efter opmærksomhed - som det var tilfældet med 'Kemoland'.

Adfærdpsykolog Anders Coling-Jørgensen mener, der er en naturlig grund til, at personen bag 'Kemoland' lod sig friste til at opbygge en falsk profil.

- På Instagram gælder det om at være populær. Vi får en følelse af belønning, når vi får likes. Derfor kan det være fristende at snyde lidt, hvis ens eget kedelige liv ikke giver så mange likes, forklarer han til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Derfor brugte Line kræfter på at 'afsløre' falsk Kemoland-profil

Man skulle tro, at det ikke gav samme tilfredsstillelse, hvis man fuskede sig til popularitet, men sådan hænger tingene ikke sammen, forklarer adfærdspsykologen.

- Mennesker er primitive. Hvis vi får en positiv respons på noget, som vi gør, så får vi lyst til at gøre det samme igen, fordi det er effektivt, siger han.

DR2 beretter at psykiatere og psykologer mener, at personen bag 'Kemoland' kan have en personlighedsforstyrrelse. Det er Anders Coling-Jørgensen ikke enig i.

- Det er usandsynligt at personen er direkte syg. Det er nærmere end jagt på likes, som gik over stregen.


LÆS OGSÅ: Danske forskere opdager muligt supervåben mod kræft

LÆS OGSÅ: Flere dør af kræft: Dansk overlevelsesprocent halter efter andre lande

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress