Af - 24/04-15 07:40; Opdateret: 24/04-15 10:28

Læger brugte forskningspenge på betaling for pasning og skoleLæger brugte forskningspenge på betaling for pasning og skole

To kvindelige forskere fik betalt knap 200.000 kroner til skole, børnehave og flybilletter til deres fire børn, da de var udsendt til Canada.

Forskningspenge et gået til flybilletter, børnehave og skole, viser en gennemgang af 900 bilag.

Forskningspenge for knap 200.000 kroner er gået til, at to forskere fra Aarhus Universitetshospital (AUH) tog fire børn med til Canada, da de var udstationeret i 2012 og 2013.

Helt konkret er pengene gået til flybilletter, børnehave og skole, viser en gennemgang af 900 bilag. Hver måned afleverede den ene forsker en regning på godt 2.000 kroner fra børnehaven ‘Step-by-step’. Den 23. april 2013 skriver hun:

- Hermed et bilag til mine Cirro-fondspenge. Det er betaling for børnehave april.

LÆS OGSÅ: Forskerpenge gik til limousine, nytårskur og smadret lejlighed

Den anden forsker får betalt flybilletter og forsikring for over 40.000 kroner og 95.543 kroner for sine døtres skole.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

- Hvis man vil have dem sendt ud af landet, så må man betale de ekstra udgifter, som de har ved det – herunder udgifter til pasning, siger Jens Overgaard, professor ved Institut for Klinisk Medicin og ansvarlig for forskerkontoen.

Det er tvivlsomt, om det er lovligt. Tjenesterejseaftalen siger, at ‘private udgifter normalt afholdes af den rejsende’.

Begrænset omfang
Reglerne fra Forskningsministeriet giver kun mulighed for at få dækket børns udgifter i et ‘begrænset omfang’.

- Det fremgår ikke eksplicit af reglerne, at man kan få betalt børnenes udgifter, når man arbejder i udlandet. Når det gælder børnehave, koster det jo også penge i Danmark. Det, man højst kan få dækket, er merudgifterne, siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.

LÆS OGSÅ: Ny forskning løser gåden om fingre-knækket

Ifølge AUH-direktør Gert Sørensen har forskerne søgt fonde om at få dækket udgifterne:

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

- Det har i mange år været en fast praksis, at ansatte har søgt om bevillinger til at tage deres børn med, når de skal udstationeres. Efter I har rejst problemstillingen, har vi nu bedt vores revisionsfirma undersøge, hvad man må få betalt, og også om det her er skattepligtigt.

​​​

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress