Af Ritzau - 19/09-16 07:12; Opdateret: 19/09-16 10:37

Gravemaskine falder af ladet på lastbil - tusinder forsinkesGravemaskine falder af ladet på lastbil - tusinder forsinkes

Lange køer af biler på motorveje mod København mandag morgen. Lastvognschauffør kan vente bøde for fejl.

storybild

Københavns Vestegns Politi regner med at sigte chaufføren af en lastbil for uheldet ved en motorvejsbro mandag morgen (arkivfoto). (Billede: Free/Kristian Kirk Mailand/maimento)

Flere tusinde trafikanter er mandag morgen blevet forsinket på grund af en lastbilchaufførs fejl på Holbækmotorvejen.

Køen af stillestående biler har været oppe på mellem 10 og 15 kilometer, oplyser Vejdirektoratet.

Forsinkelserne har ramt især Holbækmotorvejen, men også trafikken på Motorring 4 og på Køge Bugt Motorvejen halter afsted.

Forklaringen på problemerne er, at en gravemaskine blev revet af ladet på en lastbil, da lastbilen tidligt mandag morgen kørte under broen ved Vejlegårdsvej nær Vallensbæk.

Gravemaskinen havnede på kørebanen - og så var der skabt en prop for trafikken mod øst.

Der er 4 meter og 83 centimeters plads under broen, men det var altså ikke tilstrækkeligt, har det vist sig.

Chaufføren kan nu vente at blive sigtet for overtrædelse af færdselsloven, oplyser Københavns Vestegns Politi.

En kranvogn blev tilkaldt for at få gravemaskinen fjernet, men myldretiden er blevet til en belastende omgang.

Det meste af formiddagen må bilister med kurs mod København forvente længere rejsetid, lyder det fra Vejdirektoratet.

Først klokken 10.30 er alle kødannelser blevet afviklet, oplyser man.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress