Af Lars Dinesen - 12/12-15 14:32

Ung mand er død: Kørte ind i parkeret bil i AalborgUng mand er død: Kørte ind i parkeret bil i Aalborg

En 29-årige mand bar ikke styrthjelm, da han kørte op i en bil i Aalborg. Lægerne kunne ikke redde hans liv.

storybild

En 29-årig mand er lørdag død af de kvæstelser, som han pådrog sig, da han fredag aften på knallert og uden styrthjelm kørte ind i en parkeret bil på Mylius Erichsens Vej i Aalborg.

- Lørdag klokken 12.55 fik vi besked om, at han har mistet livet, siger vagtchef Bruno Brix, Nordjyllands Politi.

En 29-årig mand var i livsfare efter ulykken. Han blev indlagt på hospitalet i Aalborg med voldsomme skader i hoved, ansigt og brystregionen, og skaderne var så voldsomme, at det ikke lykkedes lægerne at redde hans liv.

LÆS OGSÅ: Ung mand er i livsfare: Kørte knallert ind i parkeret bil

Et vidne anmeldte ulykken kort før klokken 21.00 fredag aften. Hun har forklaret til politiet, at hun kom gående i nærheden og kunne høre knallerten og efterfølgende et brag.

Ingen har imidlertid set ulykken ske. Derfor er det uvist, hvorfor manden overså den parkerede bil.

LÆS OGSÅ: Politiet finder våben i Ørstedsparken i København

LÆS OGSÅ: Savner vidner: 61-årig mistænkt for at stikke nabo med kniv

- Det sker på Mylius Erichsens Vej. En knallertkører kommer kørende og ser tilsyneladende ikke en parkeret bil og kører lige ind i den. Det kommer han voldsomt til skade ved, sagde vagtchef Per Vagn Nielsen. Nordjyllands Politi, tidligere lørdag.

Ifølge vagtchefen havde den 29-årige ikke styrthjelm på, da ulykken skete.

Politiet har underrettet mandens pårørende.

LÆS OGSÅ: To mænd er stukket ned med kniv i Ørstedsparken

LÆS OGSÅ: 16-årig melder sig selv efter skudepisode i København

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress