Af David Andersen - 14/08-15 19:27; Opdateret: 14/08-15 21:12

Tip har afsløret over 100 skydevåben i villaTip har afsløret over 100 skydevåben i villa

Rifler og pistoler er blevet fundet i Birkerød. Politiet har tilkaldt sprængstofeksperter til at hjælpe sig.

Betjente har i en villa i Birkerød sent fredag fundet en stor mængde rifler og pistoler. Over 100 skydevåben er dukket op i forbindelse med politiets undersøgelse.

- Vi fik en henvendelse om, at der var våben på stedet, forklarer vagtchef Hans Jakob Rechendorff fra Nordsjællands Politi om sagens begyndelse.

Tippet viste sig at være rigtigt.

LÆS OGSÅ: Mand er fængslet for tre knivstik mod bekendt

I første omgang sagde vagtchefen, at der var tale om et "ikke uanseligt antal", men siden voksede det altså til flere end 100 våben. Samtidig er der blevet fundet ammunition.

Ransagningen af villaen på Sjælsøvej gik i gang ved 17-tiden.

- Jeg tror ikke, vi er færdige før efter midnat, siger vagtchefen fredag aften.

LÆS OGSÅ: Mand er i livsfare efter knivstik i brystet

Umiddelbart mente politiet, at der kunne være tale om en samlers store beholdning af våben - men problemet er, at vedkommende ikke har tilladelse til at ligge inde med det omfangsrige lager.

Ejeren af villaen har politiet ikke i første omgang fået kontakt med.

Også Forsvarets ammunitionsryddere er til stede, oplyser TV 2 Lorry, men det betyder ikke, at der er fundet sprængstoffer på stedet, lyder det fra vagtchefen.

- De er tilkaldt for at bistå politiet, hvis det skulle blive nødvendigt, siger politiets vagtchef.

LÆS OGSÅ: Tre mænd røver supermarked med bat og hammer

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress