Af Ritzau - 16/04-16 10:25

Svindlere forfalsker domstols hjemmesideSvindlere forfalsker domstols hjemmeside

Domstolsstyrelsen politianmelder falsk hjemmeside og advarer mod at bruge de ydelser, den tilbyder.

storybild

Retten i Lyngby bliver misbrugt af svindlere, der har oprettet en falsk hjemmeside. (Billede: Free)

Domstolsstyrelsen advarer nu mod en hjemmeside, der tilbyder tjenester i forbindelse med Retten i Lyngbys notararbejde.

Blandt andet optræder navn og adresse på Retten i Lyngby på hjemmesiden, hvor Domstolsstyrelsens logo også er gengivet.

- Hjemmesiden har imidlertid ingen forbindelse til Danmarks Domstole endsige Retten i Lyngby og vil blive politianmeldt for misbrug af rettens navn, styrelsens logo m.v., skriver Domstolsstyrelsen på sin rigtige hjemmeside www.domstol.dk.

Den falske hjemmeside har adressen www.domstol-lyngby.com/escrowdk, men selv om svindlerne har lagt Domstolsstyrelsens logo ind, er sproget så ubehjælpsomt, at det bør få alarmklokkerne til at ringe hos de fleste.

- Hvis tre deltagere-trusten, køber og sælger-iværksætter, processerne skal være gennemsigtige, enkle og sikre, lyder det blandt andet på den falske hjemmeside.

På www.domstol.dk understreger Domstolsstyrelsen, at man bør holde sig væk fra den falske hjemmeside.

- Vi advarer imod, at man gør brug af de ydelser, der udbydes på hjemmesiden eller i øvrigt kontakter personerne bag hjemmesiden, overfører penge til dem eller lignende, da der er tale om en falsk og ulovlig side.

- Vi understreger, at hjemmesiden og dens udbud intet har at gøre med retten eller Danmarks Domstole, hedder det på den ægte hjemmeside.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress