Af Lars Dinesen - 14/11-15 21:02

En 61-årig mand mister livet efter sammenstød med bilerEn 61-årig mand mister livet efter sammenstød med biler

Tre biler stødte lørdag eftermiddag sammen i et kryds. 61-årig mand mister livet, mens fire er hårdt kvæstet.

En voldsom trafikulykke lørdag eftermiddag nordøst for Herning er skyld i, at en 61-årig mand har mistet livet, og at fire personer er indlagt med hårde kvæstelser.

Tre biler stødte ved 15.30-tiden sammen i krydset Hvidmosevej og Skivevej ved Simmelkær nordøst for Herning.

Den 61-årige mand, som var passager i en af bilerne, døde på stedet, mens de fire andre akut blev sendt på hospitalet med hårde kvæstelser.

LÆS OGSÅ: Dansk politi skærper opmærksomheden efter angreb i Paris

Det fortæller vagtchef Sune Espersen fra Midt og Vestjyllands Politi til Ritzau.

- Vi er færdige med undersøgelserne på stedet, men vi kender endnu ikke årsagen til ulykken.

- Vi afventer nu rapport fra bilinspektøren, som har været på stedet. Derfor kan vi ikke sige mere på nuværende tidspunkt, siger Sune Espersen ved halv nitiden lørdag aften.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress