Af - 31/03-15 22:44

Vågner du om natten? Måske prøver din krop at fortælle dig nogetVågner du om natten? Måske prøver din krop at fortælle dig noget

De fleste af os vågner ofte om natten, uden at kunne huske det. Men nogle gange bliver vi vækket af noget, som vi ikke bør ignorere

storybild

Er du ofte søvnløs om natten, er det vigtigt at finde ud af hvorfor. (Billede: Polfoto/Arkiv)

At blive vækket i dyb søvn og have problemer med at falde i søvn igen kan være et tegn på, at noget er galt, advarer en række fremstående forskere og læger.

- Vi er udviklede til, at vi ved, at vi er nemme ofre, når vi sover, så de fleste af os vågner om natten. Men at vågne helt op er ikke noget, som bør ignoreres, fortæller læge Neil Stanley fra Det britiske selskab for Søvn, som peger på følgende søvntyve:

Kramper i benene:

Årsag: For meget motion, for fed diæt eller kolesterolmedicin

- Hvis man træner benene for hårdt, reduceres kroppens calcium og magnesium, som den bruger til at hjælpe musklerne med at udvide sig og trække sig sammen forklarer kredsløbskirurg, John Scurr, Middlesex hospital til Daily Mail.

Hvis kramperne skyldes for fed mad, sker det ifølge Scurr, fordi arterierne, som leverer blod til benene, ødelægges af fedtrester fra maden eller et højt indhold af sukker i blodet.

At kolesterolmedicin kan give kramper er en kendt bivirkning hos mindst 20 procent patienter.

Hoste:

Årsag: Sure opstød

- Når man ligger fladt ned, løber mavesyren nemmere tilbage og op i halsen, hvilket irriterer halsen, hvorved hosten opstår. Det er især udbredt hos mennesker, som har overflødigt fedt på maven. Løsningen er at undgå tung, fed mad samt at hæve hovedgærdet, forklarer læge, David Forecast.

Dårlig ryg:

Årsag:Forkert madras, gigt eller en betændt diskos

- Man skal skifte madras hvert tiende år. For at vide om den passer korrekt, skal man lægge sig på ryggen og mærke om, der er hulrum mellem madrassen og rygraden. Hvis der er hul, så er madrassen for hård. Hvis man ikke kan få fingrene ud frit igen, er den for blød, forklarer ortopæd kirurg, David Goodier og fortsætter:

- Hvis man har meget stærke smerter, skal man tjekkes af en læge, da det kan være problemer med diskos - eller måske i sjældne tilfælde en kræftsvulst.

Åndenød:

Årsag: Natteastma eller hjerteproblemer

Har man astma kan søvn gøre det være, fordi slim kan samle sig i luftvejene og skabe pres på lungerne. Mange astmapatienter opdages kun på grund af problemer om natten ifølge Daily Mail.

Vågner man ved at man gisper efter vejret, skal man straks ringe til lægen.

Kaos i hjernen

Årsag: Apnø og mareridt

- Hvis man vågner og ikke ved, hvor man er, skyldes det ofte søvnapnø, hvor man snorker, glemmer at trække vejret og derfor vågner fra selv dyb søvn, forklarer læge og søvnekspert Nerina Ramlakhan, som anbefaler, at man undgår alkohol, dropper rygning og taber sig.

Svedeture:

Årsager: Hormoner, spiritus eller kræft

- Spiritus er godt at falde i søvn på, men den ødelægger de naturlig søvnrytmer og udvider blodårerne, hvilket får os til at føle os varme og vi sveder, ifølge Nerina Ramlakhan, som fortsætter:

- Svedeture kan også være en bivirkning af antidepressiv medicin, som kan øge vores stresshormoner. Men for kvinder i overgangsalder - eller kvinder som menstruerer - kan de også skyldes voldsomme fald i det kvindelige hormon østrogen. Mænd, som pludseligt lider af natlige svedeture, bør opsøge læge, for de kan skyldes kræft eller hjerteproblemer.

Tissetrang:

Årsag: Ustabil blære eller prostata

- Bortset fra at mænds prostata ganske ufarligt bliver større med alderen og således lægger pres på blæren, så kan pludselig tissetrang om natten både for kvinder og mænd være et tegn på kræft, så man bør altid få dette tjekket hos sin læge, siger urolog, Kaka Hama Attar.

LÆS OGSÅ: Søvnekspert: Sommertid kan få konsekvenser for helbredet

LÆS OGSÅ: Kvinder bliver ekstra liderlige, når de får en 'morfar'

LÆS OGSÅ: 32-årig dansk stjernekok død af stress i Shanghai: Familien kæmper for at få ham hjem


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress